Oplysninger om Cicilie Christine Andersen

Min tipoldemor blev født ind i det lille afsides samfund på Ertholmene som barn af en mere end hundredeårig soldaterslægt ved Fæstningen Christiansø. Gudmor/fadder ved dåben er "Justitsquartiermester Peder Andersens Hustru Anne Pedersdatter, Ellen Nielsdatter, conditionerende hos Hr. Commandantens, Soldaterne Anders og Clemen Thule samt Letmatros Tønnes Hansen."
 
Cicilie Christine også kaldet Stine blev Marie Espersdatters eneste barn med Ole Andersen. Da hun er kun et år gammel, drukner faderen, og moderen gifter sig med Christen Holm, der er lodsmatros og fisker også på Christiansø. Med ham får hun otte børn. Ole Andersens ulykkelige skæbne er beskrevet i afsnittet om ham.
 
Det er ganske oplagt, at Stine også ægter en soldat ved fæstningen. Naturligvis blev det ikke mindre oplagt af, at hun nedkom med en søn 3 måneder efter brylluppet. Det fortælles om Stine, også kaldet Mor Isak, at hun blev "den ledende ånd" i hjemmet. Der var trange kår I tiden på Christiansø. Hun har fortalt, der ikke var råd til sæbe, når hun vaskede, men måtte bruge knoerne så meget mere. (Bent Hylleberg og Bjarne Møller Jørgensen: Et kirkesamfund bliver til).
 
Som fæstning var Ertholmene med Christiansø direkte underlagt kongen og statsmagten. Der var af den grund en særlig forbindelse til hovedstaden og en påvirkning uafhængig af det bornholmske samfund. Det kom også til at gælde de frikirkelige kræfter, som i disse år med de gudelige forsamlinger udfordrede statskirken og dens embedsværk og skabte en stærk folkelig bevægelse båret af Baptistsamfundet. Der var allerede i 1848 dannet en baptistmenighed i Rønne, som havde sit udspring i en menighed i København ledet af P. C. Mønster. Den lå på det tidspunkt i strid med en anden menighedsfraktion i hovedstaden med stærk tilknytning til baptistsamfundene i Hamburg og USA. I denne var P.E. Ryding en ledende skikkelse, og han besøgte på sine missionsrejser Christiansø. Her var der stor lydhørhed, og mange af øens beboere blev omvendt og lod sig voksendøbe som baptister. I juli 1852 stiftede Ryding en menighed på Ertholmene.
 
Stine var en af de omvendte, der sluttede sig til menigheden og blev baptist, og hun blev dermed en afgørende skikkelse i den bevægelse, som kom til at lede slægtens veje i de følgende generationer. Isak og børnene fulgte hende.
 
Mønsters udsending, Søren Nielsen, der ledede menigheden i Rønne, hørte naturligvis om udviklingen på Ertholmene og advarede mod "Rydings baptisme". Han blev imidlertid udelukket af menigheden, fordi han kom i gældsfængsel, da han gik konkurs efter et letsindigt køb af et teglværk. Det lykkedes Ryding at komme i så god forståelse med den nu forstanderløse menighed i Rønne, at de tog ham til sig og valgte ham som forstander i 1854. Året efter lukkede fæstningen, og menigheden fra Christiansø flyttede til Bornholm og tilsluttede sig menigheden der.
 
Cicilie eller Stine eller i daglig tale Mor Isak blev en afgørende faktor i menigheden i Rønne. Man lyttede til hendes meninger, og det forlyder, at hun havde en klar mening om, hvordan den nye kirke skulle indrettes, og sådan blev det. Hendes yngste søn, Peter Andersen Holm, blev menighedens succesfulde forstander og var i en årrække en af Baptistsamfundets ledende skikkelser.

I folketællingen 1890 er hun enke og bor i Rønne hos sønnen P.A. Holm.

Siderne er lavet den 18-feb-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018