Hansandria var ældste barn i en familie, der levede i en vigtig epoke for folkestyre og kirkeliv i
Danmark og ikke mindst på Bornholm. Hendes forældre har taget aktivt del i de gudelige
forsamlinger, der opstod i disse år. Det har haft stor indflydelse på netop denne egn, og højst
sandsynligt har Hansandrina oplevet vækkelsesmøder i sit eget hjem i Nylars. I hvert fald var
hendes forældre med i den lille flok på 7 personer, der i 1848, da hun er 13 år, lader sig
voksendøbe i den nærliggende Sose Bugt, og dermed lægger grunden til den første baptistmenighed i
Rønne og på Bornholm. Det var året, hvor Rigsdagen lagde sidste hånd på Danmarks første grundlov
med den bestemmelse, der indførte religionsfrihed i Danmark.
Baptistsamfundet bliver Hansandrinas naturlige omgangskreds og sociale netværk. Hun møder i Rønne
den kreds af baptister, der var flyttet fra Christiansø ved fæstningens nedlæggelse i 1855, med en
familie bestående af soldaten Isak Jensen Holm og hans karishmatiske hustru, Cicilie Kirstine,
kaldet Stine eller Mor Isak. Den ældste af sønnerne, Ole Jensen Holm, blev Hansandrinas ægtemand,
og den yngste søn, Peter Andersen Holm, blev senere menighedens forstander og en central person
blandt landets baptister og som byrådsmedlem og med andre væsentlige tillidshverv i Rønne en så
central person,at man har valgt at opkalde en plads i byen efter ham.
Hun har som ung pige stadig ophold hos forældrene og følger dem, da de omkring 1854 flytter til
Aakirkeby. Som 19 årig og 25 årig bor hun stadig hjemme. Jeg antager, at hun har haft en vigtig
rolle som medhjælp i det travle hus. Senere kommer hun i huset som tjenestepige i Rønne, hvor også
Ole har bopæl. De beslutter at gifte sig og slå sig ned i Aakirkeby, hvor de flytter ind hos
Hansandrines forældre.
Om det bliver et lykkeligt ægteskab for Hansandrina, ved vi ikke. Men vi ved, at hun måtte undvære
sin mand i perioder. Selv om hans fag var snedkersvend, stak han ind imellem til søs, forhyret som
matros. Så fortsatte Hansandrina sit mangeårige liv sammen med forældrene, der på deres ældre dage
var på aftægt i huset, som Ole og Hansandrina havde overtaget. Det har derfor også været hendes og
måske moderens opgave at opfostre de 5 børn.
Hansandrina bliver kun 50 år og dør, da den yngste søn er 13 år og min morfar, Frederik, er 15.