Oplysninger om Mette Kirstine Madsdatter

Mette sætter 11 børn i verden, hvoraf en dør som toårig. Den voksende børneflok har været en hård belastning, så ind imellem er det blevet for meget for hende. Hun var da så heldig, at hendes moder, Karen Kirstine, var gift anden gang med gårdejer Jens Marcher i Povlsker. De har mindst to gange taget et af børnene i pleje, når fødslerne fulgte for hurtigt efter hinanden. I 1850 er den 5-årige Jacob, min oldefar, opført hos familien Marcher i folketællingen og i 1855 er det hans lillesøster, den 6-årige Juliane Margrethe, der nyder godt af gårdejerfamiliens gæstfrihed. På det tidspunkt er Jacob tilbage hos sine forældre. For Jacobs vedkommende må denne antagelse dog tages med forbehold. I 1850 er han opført både i folketællingen for Ibsker hos sine forældre som nævnt som 6-årig og hos mormoderen i Povlsker. Det kan godt forklares med, at de to lister ikke er blevet korrekt koordineret. At der skulle være to forskellige børn er mindre sandsynligt.

Siderne er lavet den 18-feb-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018