Mads vokser op i en udbyggerfamilie i Aakirkeby. Han bliver uddannet som smed. Hvor og hvordan, det
lykkes for ham, ved vi ikke. På den tid var det almindeligt, at håndværkere fik deres fars erhverv
og uddannedes i hans værksted. Vi har ingen tegn på, det er sket på den måde for Mads. Men vi kan
se på hans livsforløb, at han har været initiativrig og måske lidt rodløs, så han kan let være
faldet ind hos en smed på sin vej. Som det ofte var tilfældet for øens håndværkere, blev erhvervet
suppleret med indtægter fra en jordlod ved et udbyggersted.
I Vestermarie finder han sin Kirstine. De gifter sig og indleder et familieliv i Rønne præget af en
række problematiske børnefødsler, som sikkert har tæret hårdt på Kirstine og bidraget til hendes
tidlige død. Før den sidste fødsel, er de flyttet til Nylars. Efter fem år i det nye sogn flytter
de videre til Aakirkeby, og straks efter dørKirsten 42 år gammel.
Kun fire måneder tilbringer Mads som enkemand. Han gifter sig med Karen fra Østerlars i Nylars
kirke og slår sig ned i Aakirkeby, hvor deres eneste fælles barn, sønnen Hans, bliver født. Der er
dog lidt forvirring om drengens navn, for ifølge kirkebogen får han samme navn som sønnen Hans af
første ægteskab, som dør som fjortenårig, 8 år efter.
Efter 15 år i Aakirkeby flytter de til Vestermarie, der bliver smedens sidste adresse. Hvordan han
forvalter sit håndværk her, ved vi ikke, men i 1855 er hans to sønner i folketællingen benævnt
klejnsmed. Det er medens de bor i Vestermarie, at Mads bliver draget ind i den samme
frikirkebevægelse som datteren Ellen Margrethe. To år efter datteren og svigersønnens voksendåb i
Sose strand, slutter Mads sig til og lader sig i 1850 døbe i Rønne baptistmenighed, hvor han bliver
medlem.