Trods nogen forvirring om Bodils navn i kilderne, er vi ikke i tvivl om, at Ole Christensens første
hustru fik en tragisk skæbne, som det ofte var tilffældet med kvinder, som ikke havde det let med
graviditet og børnefødsler. Kun et barn, sønnen Niels, overlevede moderen. En datter og en søn døde
det første leveår. En pige var dødfødt, og det sidste barn, også en pige, kostede moderen livet i
barselsseng og overlevede heller ikke selv.