Frederik Holms livsforløb har været præget af to historiske strømninger. Først og fremmest er han
et produkt af den frikirkelige vækkelse, der gik over landet i sidste halvdel af det nittende
århundrede. Den blev han direkte født ind i, og både hans familie og det bornholmske samfund har
været under stor indflydelse heraf. Det andet historietræk er, at han som jævnaldrende med Thorvald
Stauning har været påvirket af den socialdemokratiske tankegang, og selv været politisk aktiv - dog
ikke i allerforreste række.
Frederik voksede op i Aakirkeby på Bornholm og uddannede sig ligesom sin far i snedkerfaget. I sin
fritid udfoldede han sig inden for baptistmenigheden, der under hans farbror, den legendariske P.A.
Holm, havde en forrygende udvikling på øen. I Evangelisten, Organ for Baptisterne (herefter E.),
kan man læse om den dåbshandling, der blev gennemført på menighedens 40 års jubilæumsdag 13. maj
1888. Der blev døbt 5 - samme antal som ved åbningsgudstjenesten 1848 - og vi ved fra
kildeangivelsen for hans voksendåb, at den syttenårige Frederik var en af de 5.
Frederiks frikirkelige karriere tog for alvor fart i1892. Vi finder ham på et gruppebillede i Bent
Hylleberg og Bjarne Møller Jørgensens bog ”Et kirkesamfund bliver til” på side 177. Han står som
nr. 2 fra højre i anden række. Billedet viser deltagerne i et søndagsskolekursus (landskursus) i
København i februar 1892. Det findes ligeledes blandt min mor, Theodoras efterladte fotos.
På billedet finder vi to medlemmer af Den Dansk-Amerikanske Komite, Hans Larsen (bageste række nr.
5 fra venstre) og August Broholm (anden række nr. 4 fra højre). Det stemmer godt med, at Frederik
Holm samme år rejste til USA for at gennemføre en præsteuddannelse på det dansk-norske
præsteseminarium i Morgan Park, Chicago.
Det er sparsomt, hvad vi hører om hans oplevelser i USA. I E. 1. februar 1893 nr. 3 side 21 findes
et brev fra Frederik T. Holm, dateret Morgan Park 24. december 1892. Han har altså juleaften siddet
i Chicago på baptisternes præsteseminarium og skrevet følgende hjem til baptisterne i Danmark:
"Brødre og søstre!
Dersom det er en sandhed, at jeg er eder forbunden, da vover jeg at minde eder om privilegiet:
"Beder I for mig til Herren", Apostlenes Gerninger 8, 24. Engang hørtes min røst indenfor en snæver
kreds i Danmark: "Brødre strid for sanheden". Engang bad jeg med brødrene: "Gud, send velsignelsens
regnstrømme". Engang sang jeg blandt brødrene: "Blandt Guds børn der bor jeg godt", hvorfor jeg
ikke gør det i dag, er vel de fleste søskende bekendt. Nu er oceanet os en skillemur, dog tanken
lader sig ikke underkue. Jeg kalder eders opmærksomhed til mine ord, lad dem få rum hos eder, hvis
jeg er bleven eders broder, ikke fordi jeg skal vinde et skridt længer på navnkundighedens scene,
men fordi "enighed gør stærk.".
Året 1892 svandt hen, dog det skal kaldes tilbage i erindringen, om ikke før så på livets
regnskabsdag, hin side Jordan.
Da jeg står i et skyldighedsforhold, ikke indskrænket til søskende på Bornholm, men udvidet til
søskende i Danmark, så bringer jeg med glæde min tak for den kærlighed, I viste mig under forgangne
år, da I rakte mig en hjælpsom hånd, men når jeg måtte skilles fra eder, fordi Herren bød mig det,
så håber jeg, I vil, når jeg taler barnligt, bede til Gud for
mig.
Det går mig vel i min nutidige stilling og det ved jeg er for en del følgen af, at søskende i
Danmark dele sympati med mig, men har I gjort det i det forgangne år, så fortsæt i det kommende; at
bidrage dertil er målet med disse linjer. Om det nås, ved jeg ikke, dog vil jeg håbe det. Jeg vil
ikke trætte "Evangelisten"s læsere med at omtale den hårde stilling og de forhold, jeg nu er stedt
i, men til slut ønske eder alle et godt nytår med den forsikring: "Jeg vil bede for søskende i
Danmark".
Eders forbundne
Fr. T. Holm"
Brevets indhold er ikke umiddelbart let at gennemskue. Indledningens brug af analogien til
Apostlenes Gerninger er slet ikke ubegavet. Omstændighederne ved Frederiks rejse til seminariet i
1892 virker lidt indforstået. Antagelig er der tale om, at baptistsamfundet har bidraget til at
finansiere hans rejse og ophold. Det kan virke, som om han ikke har det særlig godt. Måske blot
hjemve, men han antyder nogle vanskeligheder, som ikke nærmere defineres. Samtidig hermed fortæller
han, at det går ham godt i hans nuværende virksomhed.
Præsteuddannelsen gennemførte han som planlagt. Den normale studietid synes efter omtale i E. at
være 3 år, men han forlængede opholdet, så han i alt var 5 år i USA. Jeg har ikke konkret
dokumentation for, hvad han foretog sig ud over uddannelsen på Morgan Park, men det er
sandsynligt, at han har været tilknyttet en danskrelateret baptistmenighed i Waupaca, Wisconsin.
Det foto, der viser den unge Frederik stående med biblen, er taget hos fotograf Knudsen i Waupaca.
Et andet samtidigt billede fra samme fotograf viser en ukendt mand, ligeledes i prædikantudstyr.
Waupaca er omtalt i et rejsebrev i E. 19. august 1904 s. 274 med følgende beskrivelse: "Waupaca er
en ganske lille by beliggende midt i et stort dansk settlement. Landet heromkring har en skuffende
lighed med Sjælland; på markerne avles de samme sædarter som hjemme, undtagen majsen, og folkene
taler dansk (lollandsk), så udpræget amerikansk er her ikke." I E nr. 5 1907 s 118 beretter C
Thystrup, at "der i mange danske menigheder stadig forkyndes på modersmålet".
Vi hører næste gang fra Frederik i E. 15. november 1897 nr. 22 s. 171 under Missionsberetninger:
"Rønne: Br. Frederik Holm skriver:
Idet jeg griber pennen og beder Evangelistens redaktion om en lille plads for disse linjer er det
med den hensigt for øje, at glæde bladets interesserede læsere med lidt glædelige efterretninger."
Efter nogle beskedne bemærkninger om sin person fortsætter han:
"Efter at have tilbragt fem lykkelige år i Amerika og det meste af denne tid på Missionsskolen i
Morgan Park, er jeg for kort tid siden kommen vel igen til det hjemlige Danmark."
Videre kan man af artiklen forstå, at han har haft planer om at blive missionær i Afrika, men har
måttet opgive på grund af pengemangel hos Missionsselskabet. Frederik ser det som "Herrens Vilje",
at han skal forblive hos den kære menighed på Bornholm. "På menighedens enstemmige opfordring har
jeg lovet at betjene dem med mine ringe evner i evangeliets gerning. Vor Gud er dog underfuld men
god."
Det bliver ikke nogen langvarig tjeneste i menigheden på Bornholm. I 1898 holder Baptistsamfundet
sin årskonference på øen. Det falder sammen med menighedens 50 års jubilæum, og mange gæster fra
hele landet deltager. Der har sikkert også været deltagere fra Vejle. I hvert fald kan man i E. 1.
sept. 1898 s. 133 i beretningen fra Vejle læse, at "Menigheden har fra 1. oktober valgt Br. F. Holm
fra Bornholm til sin prædikant". Måske har den unge hjemvendte prædikant gjort et gunstigt indtryk
på deltagerne.
Så Frederik drager til Vejle og tiltræder i det ansvarsfulde hverv. Der holdes en kombineret
afskeds- og velkomstfest i menigheden for den afgående og tiltrædende prædikant, og 11. december
1898 ordineres Frederik Holm til prædikantgerningen ved en højtidelighed i kirkesalen i Vejle.
Frederik indleder med ungdommelig iver og optimisme sit virke i menigheden. Vi begynder også at
kunne ane nye facetter i hans personlighed. Alvoren kender vi fra tidligere meddelelser i bladet,
men nu ser vi også eksempler på humor og lune. I årsrapporten i E. 15. januar 1899 fortæller han,
at Ungdomsforeningen har 38 medlemmer "men da
tæller vi også dem med, der tilhører den gråhårede ungdom".
I E. 5. marts 1899 skriver han opbyggeligt om menighedslivet . Han fortsætter herom i bladet den
15. april s. 62. Men her må han også - igen humoristisk - fortælle om et udestående, der nu skal
afregnes. Det er åbenbart lykkedes ham at udsætte sin militærtjeneste til efter USA-opholdet. Men
"Undertegnede, der gennem vinteren har tjent menigheden som prædikant, bliver nu kaldt fra den, for
en tid at trække soldateruniformen på og lære høflighed".
Seks måneder senere er han tilbage og bydes velkommen i menigheden ved "en lille beskeden fest".
Men der er også brug for ham andre steder. I E. 10. januar 1900 s.23 fortæller menigheden i Holbæk,
at "Br. F. Holm fra Vejle har lovet at komme til Holbæk og holde møder fra den 23. til den 28.
januar".
Han når dog i mellemtiden at drage til Bornholm og ægte sin Augusta på rådhuset i Rønne. Hun
skulle ellers til veninder have taget afstand fra ”sådan en amerikaner”, fortalte mor. Men det har
nok været almindelig ungpigekoketteri. Han hjemfører hende til Vejle og har dermed sin base på
plads. Bag på ovennævnte billede af søndagsskolekursets deltagere er med blyant anført ”Frederik
Holm, Vardevei". I kirkebogen for Theodoras fødsel er bopælen oplyst som Sofiesminde Eng.
Møderne refereres i bladet den 2. februar 1900 s. 40: "Møderne i Holbæk, som broder F. Holm holdt i
forrige uge, har, efter hvad vi har bragt i erfaring været godt besøgte. Kapellet var omtrent fyldt
hver aften."
Frederik Holms årsrapport fra Vejle i E. 9. febr. 1900 afspejler en smule mismod. "... Vi så,
efterat ordet således var
udgået under både sved og tårer, kun en i vor bedømmelse ringe høst; thi kun én blev ved dåb
tillagt menigheden.
Men måske det alligevel var en stor høst? Ja, måske. Det er både ydmygende og selvprøvende at
skrive dette ned; thi
mennesker er der nok af omkring os - mennesker, der behøver at frelses fra synden, Djævelen og
dommen."
Man kan forestille sig Frederiks følelser, efter at han har levet under sin farbror P.A. Holms
succesfulde præstegerning på Bornholm, hvor medlemstallet på 8 år blev fordoblet fra 250 til 500
medlemmer. Og nu står han her alene uden at se antydningen af de resultater, hans store rollemodel
har præsteret.
Måske er det et billede på Frederiks livsskæbne: Den alvorsfulde og stærke personlighed, som
savnede begejstringens fængende glød, den forførende karisma, som tiltrækker mennesker og samler
dem omkring sig. Han har haft store mål og en stærk overbevisning, men har ikke i større målestok
været begavet med de talenter, som bringer vækkelsesprædikanter og politikere fremgang og succes.
Dertil kommer, at vilkårene for Baptistsamfundet ikke længere er de samme. Den vækkelsesbevægelse,
der kendetegnede anden halvdel af det nittende århundrede, er udfaset. Frederik Holms tid var
præget af nye religiøse bevægelser som Pinsebevægelsen og Den Apostolske Kirke, der havde
betydelig tilgang og i stigende grad gjorde indhug i baptisternes og andre etablerede frikirkers
medlemsskare.
Men Frederik kæmper sin kamp. I E. 27. april 1900 s. 133 er refereret et forårsmøde i Vejle.
Formålet er at samle "de midtdanske" menigheder (Sydjylland, Fyn og Langeland) til årlige
fællesmøder. Frederik Holm byder velkommen og vælges som ordstyrer. I en diskussion komme han lidt
i modvind i forhold til de andre deltagere. Diskussionsemnet er "hvad gøres der for ungdommen i
forhold til de ældre". Frederik mener i modsætning til de øvrige diskussionsdeltagere, at der gøres
for lidt for de ældre. Der nedsættes som en form for afledning en komite til behandling af emnet på
årskonferencen, men man fornemmer, at forløbet ikke har styrket Frederiks position.
Referatet fortsætter i bladet den 4. maj s. 139. Nu er diskussionsemnet: "Hvad kan gøres for et
sundt, virksomt og kraftigt menighedsliv?" Her er Frederiks synspunkt, at det, der ofte er i vejen,
er mangel på orden.
Næste emne: "Har vi et åbent øje for de os betroede talenters værdi og for vort ansvar, dersom vi
ikke benytter dem?" Frederik siger herom: "Jeg tror, vi har mere øje for ansvaret end værdien af
talenterne. Nogle går for langt til en yderlighed og tror, de ejer større talenter, end de virkelig
har; andre går til en anden yderlighed og tror, de ejer færre talenter, end de virkelig har og
udnytter dem derfor ikke".
Det er vanskeligt at gennemskue, hvad der den følgende tid reelt sker i menigheden. Ifølge E. 11.
maj 1900 s. 148 vælger man Kr. Kristensen til forstander efter 7 år uden en sådan. I
Baptistsamfundet ønsker man på den tid, at hver menighed har en valgt forstander som øverste leder
og ved siden heraf en eller flere prædikanter, som kan være lønnede eller ulønnede. Hvordan
Frederik har haft det med den nye situation, og hvordan samarbejdet mellem ham og forstanderen
fungerer, kan vi ikke vide med sikkerhed.
Men det ser ud, som om Frederik er vellidt andre steder. Det gælder menighederne på Sjælland. Iflg.
E. 1. juni 1900 s. 176 holder han et foredrag ved sommermødet i Tølløse 5. juni med titlen "Hvad vi
vil". Foredraget er aftrykt i bladet 22. juni.
Men ved konferencen i Rudkøbing for menighederne i Midtdanmark, hvortil Vejle hører, refereret i E.
29. juni 1900, er Frederik overhovedet ikke nævnt.
Det er han så igen i bladet 12. oktober 1900 s. 324 i referatet fra høstfesten i den
midtsjællandske menighed i Eskildstrup 23. og 24. september: "Efter indbydelse var br. H.B. Nielsen
Holbæk og Fr. Holm Vejle iblandt os".
I hjemmet i Vejle skænker Augusta ham lille Theodora i julemåneden år 1900.
Forholdene i menigheden skinner igennem i den beretning, Frederik Holm skriver i Evangelisten 25.
januar 1901 s. 25. Den virker mismodig. Ordret gengivet er ordlyden i det afsnit, der følger efter
beretningen, og som omhandler Fred.
Holms situation:
"Nu var vi så færdige; men vi hører røster, som tvinger endnu et ord frem. Menigheden har ikke
sendt sin prædikant væk, han er ikke rejst og rejser ikke, foreløbig da. Arbejdet fortsættes som
hidtil med en smule forandringer, og vi venter endnu på, at Herren vil vedkende sig os og velsigne
os. Den smule forandring skal vi så nævne og være færdige. Ja, menighedens prædikant tager fat i
timeligt arbejde og fortjener brødet med "hånden" istedetfor som hidtil med "munden". Men det er jo
en ærlig sag. Menigheden får så hans fritid og muligt noget af hans øvrige tid mod et passende og
velvilligt vederlag."
Frederik træder nu helt i baggrunden i Vejle. Han omtales ikke som medvirkende i referatet fra
høstfesten i E. 20. september 1901 s. 305. I bladet fra 21. februar 1902 s. 60 nævner P.
Christiansen, at Vejle har "...ingen særlig prædikant".
Hvorfor gik det dårligt for Frederik i Vejle? Svaret findes ikke i de kilder, jeg har haft til
rådighed. Hvis der eksisterer en menighedsprotokol for hans tid i Vejle, kan den måske kaste lys
over sagen. En bemærkning i Evangelisten kan tolkes, som om der ikke har været gode vilkår for
Vejle menigheds prædikanter. Fra omtalen af Fred. Holms ordination kan hentes følgende citat: "I
parentes bemærket er det så vidt vides 6. gang at Vejle menighed har ladet ordinere. Om dette skal
være til dens ros eller last, kan der måske være delte meninger om". Kan det tænkes, at Fred.
Holms venner ville lægge nogen i menigheden det til last?
Et dødsfald i Holbæk bliver Frederiks redning. E. fredag den 7. marts 1902 fortæller, at
forstanderen i Holbæk, H.P. Nielsen er død. Fredag den 25. april meddeler S.M. Olsen, at Fred. Holm
har sagt ja til menighedens opfordring til at blive dens prædikant. Frederik flytter med Augusta og
lille Theodora til Holbæk, hvor han optager arbejdet fra 1. maj
1902.
Vejle er tavs. I beretningen fra Vejle i E. fredag 30. maj 1902 s. 172 omtales Fred. Holms afrejse
ikke med et ord.
Det hører med i billedet af situationen i Vejle, efter at de på den ene eller anden måde har skilt
sig af med Frederik, at P. Christiansen fra Vejle i E. 19. januar 1904 s. 62 melder om stor
tilbagegang og håbløshed. Forstanderen har med henvisning til sygdom nedlagt embedet, så menigheden
står helt uden ledelse.
Så meget desto mere træder Frederik i karakter i Holbæk. Vi møder ham i E. 7. nov. 1902 s. 355 som
ordstyrer ved menighedernes efterårsmøde i Holbæk. Vi læser hans fyldige årsberetning i E. 23. jan.
1903 s. 29. Han har opgjort en statistik over prædikantvirksomheden. 5 prædikanter har virket i
1902 (Frederik Holm dog kun fra 1. maj. Til gengæld er han formentlig den eneste fuldtidsansatte).
Der er tilsammen holdt 141 prædikener i menighedens eget område og heraf har Frederik holdt de 67.
Uden for menighedens område har br. Nielsen holdt 14 og br. Holm 113 prædikener. I øvrigt er
beretningen en meget grundig og omfattende gennemgang af årets resultater og begivenheder, men uden
de beklagelser og suk, som tidligere har kendetegnet Frederik Holms indlæg, skønt man må notere en
tilbagegang med 3 medlemmer.
I E. 13. februar 1903 s. 52 rapporterer menigheden i Eskildstrup om 2 missionsuger. "Br. Holm i
Holbæk har prædiket ved disse lejligheder for mange tilhørere". 29. maj 1903 s. 173 beretter
menigheden, at br. Fr. Holm Holbæk talte Kr. Himmelfarts dag.
5. august 1903 fødes Augusta og Frederiks 2. pige, Magdalene, i hjemmet på adressen Rolighedsstræde
207 A i Holbæk. Her i Holbæk leves det jævne menighedsliv. Der rapporteres ikke om store
begivenheder. I E. 10. april 1903 s. 125 svinger Frederik sig dog op til en vis
missionærbegejstring i forbindelse med en dåbshandling. Han fortæller om en mand, hvis kone i lang
tid har været medlem af menigheden uden at han har villet følge hende. Deres lille søn bliver
meget syg, og i frygten for at miste ham hengiver faderen sig til bøn og aflægger et løfte til Gud
om, at han vil omvende sig og lade sig døbe, hvis drengen overlever. Sønnen kommer sig, men manden
glemmer at holde sit løfte. Så en dag sidder drengen udenfor på trappestenen og falder pludselig
livløs sammen. Faderen opfatter det som Guds straf og opfylder nu sit løfte og lader sig døbe.
Det er en klassisk missionsberetning, som har inspireret Frederik Holm. Han har ønsket at virke som
Guds redskab til omvendelse, og menighedslivet i Vejle og Holbæk har ikke levet op til hans
oprindelige drøm om at virke som missionær blandt hedninge. Det som mest har lignet denne drøm er
hans rejser ud i landet til steder, hvor der ikke var etablerede baptistmenigheder.
Frederiks forhold til Slagelse har vi ikke stor viden om. Vi kan se i E. 6. november 1903 s. 358,
at han deltog i et efterårsmøde i Slagelse. Han gjorde sig igen gældende med sit syn på orden og
systematik i form af et forslag om forbedring af baptisternes medlemsbevis. Det sendes videre til
"litteraturkomiteen". Desuden holder han foredrag om "Helliggørelse" og prædiker ved
søndagsgudtjenesten.
Mismodet i Holbæk skinner atter igennem i Frederiks årsberetning i E. 20. jan. 1904 s. 37. Der er
stilstand med 114 medlemmer. Ungdomsforeningen "har ikke megen saft eller kraft i sig; det siger
jeg med ansigts blusel og forfærdelse, skønt jeg er dens formand ..."
Så dukker der en mulighed for lokal begejstring op: Holbæk skal have årskonferencen i 1904. I E.
15. apr. 1904 s. 93 skriver Fred. Holm om forberedelserne. Søndagsmøderne skal holdes i
Teatersalen. Middag og aftenspisningen vil finde sted på Hotel Postgården. Kapellet skal
restaureres i maj. I E. 13. maj 1904 fortsætter S.M. Olsen med selve indbydelsen. Menigheden vil
sørge for logi til afordnede plus et begrænset antal gæster for 1 kr. pr. dag. Tilmelding til
missionær F. Holm i Rolighedsstræde Holbæk.
Så går det atter galt for Frederik. I omtalen i E. 10. juni 1904 s. 185 fortælle S. M. Olsen om en
opstået forhindring, idet "menighedens prædikant Br. Fr. Holm uventet fik sin indkaldelsesordre til
militærtjeneste netop på den tid, som konferencen holdes. Men både han, såvelsom menigheden ville
dog ikke, at dette skulle forhindre konferencens afholdelse til den en gang fastsatte tid, fra 8. -
12. juni."
Af referatet fra konferencen i E. 17. juni 1904 s. 201 fremgår, at "Menighedens prædikant Br. Fr.
Holm var forhindret i at være til stede, idet han netop kort tid forinden havde måttet rejse til
Bornholm for at trække i soldatertrøjen." Det var måske en formildende omstændighed, at det var på
Bornholm, men for Frederik har det nok været en stor skuffelse, at han ikke kunne varetage sine
ansvarsfulde opgaver ved denne lejlighed, hvor baptistsamfundets mest respekterede og ansete
personer - herunder hans farbror P.A. Holm, deltog.
Genindkaldelsen har Frederik Holm nok benyttet til at overveje sin fremtid. I hvert fald oplyser
årsberetningen fra Holbæk menighed i E. 27. januar 1905 s. 29: "... I august måned opsagde br. Holm
sin plads som menighedens prædikant, således at han fra 1. januar var løst fra sine forpligtelser
over for menigheden ..."
Det har nok været et nyt håb for Frederik om at virkeliggøre sine hede missionærdrømme, der har
fået ham til at tage dette skridt. Han indgik aftale med "Udvalget for missionen i Sydøstsjælland"
om i 2˝ måned at missionere i Sydøstsjælland. Da han havde lovet at holde 16 møder gennem 2 uger i
Såby og at være 1 uge i Eskildstrup, blev det først fra 1. februar, han kunne drage af sted til
"det danske hedningeland" (forfatterens formulering).
I E. 17. febr. 1905 s. 53 skriver Frederik om "Missionen i Sydøstsjælland". Han sluttede i Holbæk
8. januar, pakkede sin
vadsæk, medbragte rejseorgel og guitar og drog afsted. Vi får et indtryk af hans møjsommelige
missionsrejse. Instrumenterne måtte han have hjælp fra folk med hest og vogn til at fragte mellem
mødestederne. Der kom mange mennesker til møderne, hvad Frederik selv mente, nok skyldtes den megen
musik.
På Køgeegnen holdt han 8 prædikener og 1 bønmøde på "Eskildstrups stationer". En af disse har
sandsynligvis været Anders og Louise Rasmussens hjem i Vallø Storskov, da de netop tilhørte
Eskildstrup menighed. Han fortæller også, at de lejede "Danevirke" på Køge Torv en aften. Det var
dog ringe besøgt.
Derefter drog Frederik ud i "nyt land på den østlige side af Køge-Faksebanen". Om denne ekspedition
hører vi i E. 17. marts 1905 s. 85. I Stevnsherred gik han omkring i Hellested, Arnøje, Tommestrup
og Højerup. Missionen bestod dels i samtale med mennesker, han mødte, og som var villige til at
høre, hvad han havde på hjerte, og dels ved møder i hjemmet hos mennesker, der sympatiserede med
frikirkebevægelsen. Men - fortæller han - det var meget svært at opnå på grund af modstanden fra
folkekirkens præster.
Her var det betydeligt lettere i Lellinge, som han også besøgte. Men det er også på den anden side
af Køge langt fra "hedningelandet" (forfatterens bem.).
Br. P. Petersen, en anden missionær, sluttede sig til ham, og sammen besøgte de Præstø, Tågeholt,
Tjørnehoved, Langebæk og Lundby.
I E. 7. april 1905 s. 109 fortæller Frederik om sin videre færd til Haslev, Terslev, Næstved,
Tyvelse og Knudstrup. Han opnår den bedste appel, når han har orglet med. Og så slutter han med
endnu et dybt suk:
"Når jeg opløfter øjnene og ser markerne hvide til høsten, så beklager jeg, at mine evner er så
ringe og min tro så svag. Må Herren lære vore hænder til striden og opdrage os til tro på sejren".
Det er ikke i Evangelisten, vi skal søge oplysninger om Frederiks hjemmeliv. Vi må gå ud fra, at
Augusta har måttet klare sig alene med de to små piger i lange perioder, hvor Frederik har været på
farten. Hvornår familien flyttede fra Holbæk til Slagelse ved vi ikke præcis, men det har
formentlig ikke været længe efter, at Frederik januar 1905 fratrådte i Holbæk. Første gang, vi
møder ham i Slagelse, er i E. 9. febr. 1906 s. 46, hvor menigheden i Eskildstrup som en af de
medvirkende ved en gennemført møderække nævner "Fr. Holm fra Slagelse".
Frederik fortsætter sin missionærvirksomhed i Sydøstsjælland. I E. 23. marts 1906 s. 94 fortæller
han om vinterens mission og nævner herunder besøg i Vråby.
I disse år lægges grunden til alliancen Rasmussen - Holm. I en sang, Johannes Rasmussen skrev til
sin svigerinde Theodoras (min mors) 70 års fødselsdag, fortæller han, at Frederik Holm aflagde
besøg og virkede med guitarspil, sang og tale både i Storskov - det har været mellem 1900 og 1906 -
og i Vråby, altså på Hovtvedegård, hvor familien boede1906 - 1908. I begge tilfælde har det været i
Louise og Anders Rasmussens hjem. Johannes Rasmussen omtaler i sine skrifter en sangbog, som hans
moder Louise samlede med Frederik Holms sange. I Storskov må han også have truffet skovfoged Ole
Nielsen, Louises far, og i Vråby Anders Rasmussens forældre, der på det tidspunkt boede på
Hovtvedegård på aftægt, og som ligeledes var baptister og medlemmer af menigheden i Eskildstrup.
Frederik har formentlig kendt dem fra sine talrige besøg i denne menighed.
Johannes skriver også, at Frederik havde Augusta og de to små piger med. Der har Ove og Theodora
altså mødt hinanden og sikkert leget sammen som ganske små. Det har været en større rejse, som
formentlig har betydet, at familien fra Holbæk og senere Slagelse har overnattet i Vråby.
Johannes fortæller i sangen, at der gik lang tid, hvor de to familier ikke mødes. Nogen kontakt kan
der dog have været gennem det fælles trossamfund. Det var da også, som jeg husker beretningen, på
en menighedsudflugt til Stevns eller Møns Klint, at Ove friede til Theodora. Efter hjemkomsten til
Slagelse proklamerede Lene (med adresse til Oves kraftige næse) ifølge hendes egen beretning:
“Kærlighed gør blind, og næsen svinder ind - Dora er blevet forlovet”.
Med Slagelse som basis fortsætter Frederik sin virksomhed som rejsende missionær. I E. 20. apr.
1906 skriver Fred. Holm om sin rejse i Jylland som søndagsskolemissionær for "Dansk
Søndagsskoleforening", et samarbejde mellem baptisterne, metodisterne og Frimissionen.
Ind imellem får vi et positivt indtryk af Frederiks deltagelse i menighedslivet i Slagelse. I E. 5.
okt. 1906 s. 317 skriver han om høstfesten 16. september. Der er på ny en humoristisk og
optimistisk undertone i ordvalget. Han er kommet hjem!
Gennem omtalen i Evangelisten får man det indtryk, at Frederik falder til ro i Slagelse - at han
har fået afprøvet sine ambitioner i menighedslivet og affinder sig med en mere tilbagetrukken
rolle. I E. 4. december 1908 s. 385 fortæller J.O. Andersen om et besøg i Slagelse på sin
vintermission: "Der er en god søndagsskole, som Br. Holm leder, og han hjalp også godt ved møderne
med sang og musik, som altid bringer god stemning". Da Slagelse menighed fra april 1910 indgår i
Evangelistens prædikantliste er det da også med Frederik Holm som regelmæssig prædikant de steder,
hvor de ugentlige gudstjenester afholdes.
Det er nogle lidt mistrøstige rapporter, der kommer fra Slagelse 1908-10 om stilstand og manglende
fremmøde. Ind imellem dog en optimistisk rapport i bladet, som 25. marts 1910 s. 93, hvor "H"
(antagelig Frederik) beretter om et besøg af Christian Sommer og Elise Christensen, der samlede
mange tilhørere: "Møderne var en sand velsignelse for os, der deltog. Kunne vi blot have fortsat
noget længere".
Omtalte Christian Sommer var forstander i Hjørring ved baptisternes årsmøde i 1909, og blev 1915
præst i menigheden på Amager, indtil han i efteråret 1931 blev udelukket under menighedstugten
angiveligt på grund af utugt. Der var ikke enighed om denne beslutning, og 32 medlemmer fulgte ham,
da han i 1932 dannede Philadelfia Baptistmenigheden på Christianshavn, som dog ikke fik nogen lang
levetid (Bent Hylleberg m.fl.: Et kirkesamfund bliver til s. 311). Han er forfatter til
digtsamlingen "Under Himlens Hvælv - Hjemstanvnssange fra Bornholm, udgivet af Colbergs Boghandel,
Knud Jørgensen, Rønne 1929". Jeg vari besiddelse af et eksemplar, dedikeret til mine forældre: "Til
Theodora og Ove Rasmussen, med kærlig Hilsen. 5/8-29. Christian Sommer". I 2017 overdrog jeg det
til min brorsøn, Henrik. (Se foto af titelblad og dedikation under biografien af min moder,
Theodora Holm).
Christian Sommer var søn af Frederik Holms nære ven, den bornholmske snedker Jens Peter Sommer, som
fremstillede Theodora og Oves flotte hvide dobbeltseng og en tilhørende kommode, som jeg husker fra
min barndom. Forbindelsen mellem de to bornholmske slægter blev fornyet ved ægteskabet mellem min
broder Asger og Clara Sommer Christensen, datter af Christian Sommers søster. Det er en sjov tanke,
at Asger med al sandsynlighed er undfanget i den dobbeltseng, som var fremstillet af morfaderen til
hans kone Clara. Dobbeltsengen eksisterer ikke mere, men kommoden er nu hos Asger og Claras ældste
søn Anders. Christian Sommers datter Kate optrådte i min barndom som nær ven af familien Brandt
Johansen, altså Frederik Holms yngste datter Magdalene, hendes mand Poul og børnene Ole og Aase,
der benævnte hende "Tante Kate".
I 1914 viser det sig, at Frederik nok ikke er faldet helt til ro. Bladet Evangelisten giver ingen
forklaring, da Frederik i august 1914 forsvinder fra prædikantlisten. Man kan i referatet fra
Slagelse i nr. 4, 28.januar 1916 s. 26 læse, at Hans Hansen fra Næstved skal dele sin virksomhed
mellem Slagelse og Næstved. Senere på året afgår den mangeårige forstander H. Larsen, der kan fejre
sit 50 års jubilæum som prædikant (E. 08.12.1916 s. 390).
Det kan meget vel være Frederiks egen beslutning at fratræde som prædikant. Familien har bygget
deres eget hus i Tordenskjoldsgade og fraflytter omkring dette tidspunkt lejligheden i
baptistkirken. Han etablerer selvstændig snedkervirksomhed og de offentlige hverv i Slagelse kan
også være kommet til at optage ham mere. Vi ved desuden fra Vejle- og Holbæktiden, at det ikke er
usædvanligt for Fred. Holm at køre træt i det lokale menighedsliv,.
Frederik Holms arbejde som snedker i Slagelse var ifølge vejviserne først som snedkersvend, men med
vejviseren for 1920-23 er stillingen ændret til snedkermester og adressen til Tordenskjoldsgade 5.
Ifølge de lokale vejvisere for Slagelse 1910, 1913 og 1915-18 boede familien Holm i Løvegade 61,
altså i baptistkirken. Kirkebygningen var opført 1895 i en tid, hvor baptistsamfundet havde stor
fremgang i Danmark. Siden er der sket store forandringer, og her 100 år efter har baptisterne ikke
selvstændig menighed i Slagelse. Frederik Holm er sparet for den oplevelse at læse Sjællandske fra
31. juli 2006, hvor en journalist refererer under overskriften "På besøg i lystens kirke". Den
tidligere baptistkirke anvendes nu som bordel, og journalisten interviewer pigen Laura i hendes
"arbejdstøj" ved baren i den tidligere kirkesal.
Den sidste af de nævnte vejvisere er tilsyneladende ikke ajour, for i 1913 byggede Frederik Holm
huset på adressen Tordenskjoldsgade 5, hvor familien flyttede ind. Tidspunktet er baseret på den
oplysning i Tingbogen, at han det år optog en 1ste prioritet i Østifternes Kreditforening på kr.
5000. Der kan være en tilsvarende forsinkelse i ændringen af stillingsbetegnelsen fra svend til
mester.
I 1915 skifter Evangelisten navn til Baptisternes Ugeblad (herefter BU). 1922 efter 8 år, dukker
Fred Holms navn igen op i bladet. Det sker i forbindelse med pigernes dåb, der omtales i BU nr. 16,
21. april 1922 s. 122: "... Søndagen den 2. April havde vi den Glæde at døbe 2 unge Piger, begge
Døtre af Br. Fr. Holm".
Forklaringen på Frederiks fravær får vi først i BU 2. marts 1923 s. 66 i et referat fra Slagelse
menighed: "Søndagen den 21. Januar blev en Festdag for os. En Mand, hvis Hustru i Forvejen tilhører
Menigheden, blev døbt, og Br. Fr. Holm, som i nogle Aar har staaet uden for Menigheden, indtraadte
som Medlem igen og blev sammen med de nydøbte budt velkommen i Menigheden." Augusta er ikke omtalt,
og det kan skyldes, at hun er forblevet i menigheden efter mandens udtræden, og at hun og døtrene
stadig har haft deres gang der.
I BU 6. april 1923 s. 107 refererer N.J. Stigborg fra Holbæk - Slagelse: "... I Slagelse, hvor jeg
jo virker den 3. Uge i hver Maaned ... Menigheden glæder sig naturligvis meget over at have Br.
Fr. Holm i sin Midste igen, hvilket den jo regner med skal komme til at betyde et godt Plus i dens
Arbejdskraft."
Herefter får Frederik sin renaissance. Han optræder atter i prædikantlisten næsten hver uge, og BU
16. november 1923 s. 362 fortæller, at menigheden den 21. oktober 1923 valgte Frederik Holm til
forstander. Først i en alder af 52 år har Frederik opnået den status, som hans døtre over for os
børn med stolthed gav indtryk af havde kendetegnet hele
Slagelseepoken. Som det fremgår ovenfor, har der været tale om lidt kosmetisk forskønnelse af det
billede af deres far som anset baptistpræst, de ville videregive. For mig som slægtsforsker viser
det sande billede af min morfar en langt mere spændende og nuanceret personlighed, end min mors
skønmaleri.
Det er forståeligt, hvis hendes første lykkelige år i ægteskabet med Ove Rasmussen har fyldt meget
i erindringen. Det ser ud som om, Ove og Frederik har haft et godt fællesskab både om
snedkervirksomheden og i menighedslivet, hvor Ove kort efter ægteskabet med Theodora af menigheden
blev valgt som hjælpeprædikant. (se omtalen under Ove Rasmussen)
Ifølge den beretning, jeg erindrer fra min mor, Theodora, flyttede hun og Ove ved deres ægteskab i
1927 ind i pedellejligheden i baptistkirken. Få år efter flyttede de til Endeslev som omtalt i
beretningen om Ove Rasmussen.
Omkring 1929 har der været en periode, hvor Frederik og Augusta har haft begge deres døtre med
svigersønner boende dør om dør i Slagelse. Theodora og Ove i baptistkirkens lejlighed og Lene og
Poul i Tordenskjoldsgade sammen med Augusta og Frederik. De har haft et stærkt fællesskab omkring
menighedslivet i baptistsamfundet, hvor de alle har medvirket aktivt. Det fællesskab fortsætter, så
længe Augusta og Frederik lever og derefter med fortsat tæt kontakt og hyppige besøg mellem de to
familier i Endeslev og København – senere Køge, så længe Ove, Poul, Theodora og Lene levede. I
FT-1930 bor Frederik og Augusta i sidebygningen og Poul og Magdalene i stuelejligheden i forhuset
på Tordenskjoldsgade 5. Da er Ove og Theodora netop flyttet til Endeslev.
Frederik Holm har også været ejer af Løvegade 50, men tidspunktet for erhvervelsen er ukendt.
Tingbogens ældste oplysning er fra 1930, hvor han sælger ejendommen. Den har været benyttet til
lager og udstilling for den ligkisteforretning, han i et kort tidsrum drev sammen med svigersønnen
Ove. Der er en lille værkstedsbygning bag huset, som formentlig har været brugt af snedkeren.
Alt tyder på, at der omkring 1930 på ny sker afgørende ændringer i Frederiks forhold til
menigheden. Fra 1928 har svigersønnen Ove ifølge prædikantlisten i BU i stigende omfang fungeret
som hjælpeprædikant. Samtidig aftager Frederik Holms menighedsaktiviteter for i 1930 for en tid
helt at ophøre.
I BU 23.maj 1930 s. 162 findes et referat af en fest i kirken den 27. april 1930. Festen var både
"Afskedsfest for Br. O. Rasmussen" (se biografien for denne) og velkomst for "Br. O.G. Jensen,
København, som er flyttet hertil for at tjene Slagelse Baptistmenighed som Prædikant og Leder". Det
mest påfaldende er, at Frederik Holm ikke omtales med et eneste ord. Han forsvinder ud i mørket her
kort før, han fylder 60 år. Først 6 år efter (BU nr. 24 s. 192, 12.06.1936) dukker hans navn op på
prædikantlisten for den 14. juni 1936. 1. og 13. november 1936 og 31. januar og 14. marts 1937
finder vi ham igen på listen.
For at komme tilbage til det andet historiske træk - socialdemokratiet og Staunings epoke - har
Frederik Holm også sat sig politiske spor i Slagelses lokalsamfund. Han var et fremtrædende medlem
af Socialdemokratiet, hvor han sad i bestyrelsen for Hjælpekassen - i en periode som formand.
Ved indvielsen af Slagelse Sparekasses afdeling i VestsjællandsCentret mandag den 1. april 1996
blev jeg kontaktet af Else Hansen, Hestemøllestræde 1 C, 4200 Slagelse.
Hun havde som barn boet på 1ste sal i Tordenskjoldsgade 5, mens Frederik Holm ejede huset, og har
kendt både Theodora og Ove - »ham der sang så godt«!
Frederik Holm havde hun ikke haft megen personlig kontakt med, sagde hun på mit spørgsmål om,
hvordan han var. Han virkede lidt bestemt. "Man legede ikke alt for ubehersket omkring ham". Men
generelt havde hun et positivt billede af ham.
Else Hansen kan vi genfinde i folketællingen fra 1925, hvor hun og hendes søster og deres forældre,
Julie og Carl Jacobsen er oplyst som lejere på 1. sal i Tordenskjoldsgade 5. Else er født i 1913. I
samme registrering oplyser Frederik Holm sin stilling som "Sygekassekasserer". Både Theodora og
Magdalene betegnes "Telefonistinde".
I 1929 solgte Frederik ejendommen Tordenskjoldsgade 5 til svigersønnen Poul Brandt Johansen, som
året før havde giftet sig med datteren Magdalene. Det er sandsynligt, at de to nygifte er flyttet
ind i huset, men i 1931 flyttede de til Østrigsgade i København. I december 1940 sælger Poul Brandt
Johansen ejendommen. Det er formentlig sket i sammenhæng med, at Frederik Holm tager ophold hos
sine to døtre.
Sin sidste tid har Frederik Holm skiftevis opholdt sig hos Lene og Poul i Brønshøj, hvor han havde
adresse og et værelse på 1. sal, og i Sandgravhus i Endeslev hos Theodora og Ove.
Aase Brandt Johansen fortæller: "En dag i 1942, da familien var på besøg i Endeslev, kom Asger, der
var 6 år, løbende ind og fortalte, at Morfar lå og ”snorkede” udenfor". Frederik Holm var på vej
til det udendørs lokum blevet ramt af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, som han døde
af på Fakse Sygehus uden at være kommet til bevidsthed.
På det tidspunkt var forfatteren til denne beskrivelse 2˝ år, så jeg har ingen personlig erindring
om ham. Men fra min mor ved jeg, at der var et varmt, bedstefaderligt forhold mellem os. Hun
knyttede beretningen til det foto, der viser os sammen. Jeg husker, hun beskrev en episode, hvor
jeg siddende på hans skød stak hånden ned i hans kaffekop og blev skoldet. En ulykkelig morfar
strøg hen over min hånd, og den ødelagte hud fulgte med.
Frederik ville bruge sit liv på det, hans overbevisning fortalte ham, var det rigtige. De faktiske
omstændigheder medførte, at virkeligheden undertiden ikke svarede til hans håb og ønsker. Samlet
ser jeg billedet af en velbegavet, alvorsfuld og varm personlighed med en god portion stædighed.
En rastløs natur og et barn af sin tid, tro mod sin overbevisning og sit kald.