I Ove Rasmussens roman "Baronens Søn" spiller "Mor Karen" en væsentlig rolle i handlingen. Karen
Marie er model for hende, og gennem hendes omvendelse og tilslutning til baptistsamfundet, får hun
afgørende indflydelse på familiens religiøse orientering mod frikirkebevægelsen. Hun bliver
voksendøbt i baptistmenigheden i Eskildstrup ved Ringsted i 1887. Menigheden er oprettet allerede i
1839 og har været stærkt medvirkende til baptistsamfundets stærke position på Midtsjælland.
Karen Marie er opvokset som ældste datter blandt 8 hos en Boelsmand i Søllerup, Herfølge sogn.
Boelsmandes husholdnning har haft bibeskæftigelse som syersker. Det har gjort det muligt at beholde
døtrene hjemme længere end sædvanligt på den tid. For Karen Marie så vidt, at hun1. febr. 1860, et
halvt år efter sit ægteskab med Hans, stadig er opført på folketællingslisten hos Faderen. Hun
"ernærer sig som syerske". Hans er på det tidspunkt inde og springe soldat ved Den kongelige
Livgarde.
Evnerne som syerske afspejler sig i den beskrivelse, Johannes Rasmussen giver af sin farmors
tilværelse i "Min Slægtshistorie" som omtalt under Hans Rasmussen.