Oplysninger om Knud Olesen

Kirkebogen skaber forviring om Knud Olesens familieforhold. Første gang, vi møder hans navn, er i 1688, hvor Knud Ols optræder i offentlig skrifte i kirken og bekender lejermål. Det er den synd at have samleje uden kirkens forudgående godkendelse ved vielse eller til nød trolovelse. Vi får ikke oplyst navnet på partneren. Sædvanligvis er det kun ved de såkaldte uægte børnefødsler, at offentlig skriftemål i kirken tages i brug. For kvinden, når graviditet eller fødsel foreligger og for en mand, når han er udlagt barnefader til et uægte barn. Vi kan måske slå os til ro med, at Ole har en navnebroder i sognet med mindre præsentabel opførsel. I det mindste gifter Knud sig fire år efter med Signe, og de rykker ind på Pæregaard, som Knud overtager efter faderen. uden at vi kender tidspunktet for Oles pensionering nøje. Givet er, at Knud og Signe driver gården i en årrække og opfostrer en større børneflok, deriblandt vores forfader Rasmus, der overtager gården efter Knud.

Siderne er lavet den 18-feb-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018