Ole Knudsen er gårdejer i Bodilsker, da den første kirkebog i 1688 bliver indført her som i andre
sogne. Det er meget sparsomt, hvad vi finder om ham. Notatet ved hans kone Boels begravelse nævner
ham som "salig Ole Knud", så han er død før hende. Min øvrige registrering er fra "familysearch"
og ikke verificeret, men tidsforløbet er ikke urealistisk. To børn kender vi. Karen, der bliver
gift med ejeren af Kattesletsgaard (1.Vdg.) i sognet og Knud, der overtager Pæregaard (27. Slg.)
efter faderen.Pæregaard er en førende ejendom i Bodilsker med sine 46.1 ha. 7,7 ha. heraf er skov.