Vi har med Rasmus et eksempel på den særlige bornholmske arveret, hvor det er yngste søn, der
overtager gården efter faderen. Selv om det ikke er en juridisk fastlagt regel, er det en
tradition, der er håndhævet, når det var praktisk muligt. St. Vibegaard er ikke en hvilken som
helst selvejergård men en førende ejendom i landsbyen. Rasmus er 30 år, da faderen dør, så også det
passer med et glidende generationsskifte. Da han året før har giftet sig med Sindive, er alle
brikker faldet på plads i generationsskiftet. Rasmus er den første i slægten, hvor kirkebogen
benytter efternavnet Vibe. Ganske vist bliver det i nogle af de første notater til Vive, men snart
er det et indarbejdet slægtsnavn.