Oplysninger om Karen Rasmusdatter

Karen er muligvis datter af Rasmus Gudbergsen, der var den første ejer af Gubbegaard, 24 Slg. i Povlsker, vi kender. Det vi ved med sikkerhed er, at hun blev gift med Jacob på St. Vibegaard som det vel findes passende for en gårdmandsdatter. Gubbegaard er en af de større gårde i Povlsker med et areal på 34,5 ha. Heraf er dog over halvdelen, ca. 19 ha., skov og bakker. Men altså ingen ringe ejendom. Nu fik Karen til opgave at føde og opfostre en børneflok på fire drenge Det var en af de opgaver, der på den tid befæster en status som gårdmandskone.

Siderne er lavet den 18-feb-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018