Jacob kommer til verden i Povlsker, hvor hans far er møller. Halvanden måned før, er familens lille
Jacob død af kighoste og de vælger at give det nye drengebarn samme navn som den afdøde broder.
Børnefødslerne skete på den tid, da man indførte slægtsnavne, så Jacob fik faderens efternavn
Pedersen som mellemnavn og hans erhverv, Møller, som slægtsnavn. Som det fremgår af folketællingen
i 1850 bliver Jacob ret snart sat i pleje hos mormoderen, Karen Kirstine Ibsen, der er gift med
gårdmand Jens Marcher i Povlsker. Som nævnt i omtalen af hans mor, flytter Jacob tilbage til
familien inden han fylder 10 år.
I generationer har slægten haft hjemme i Bodilsker og Povlsker. Den tradition bryder Jacob. Han
tager "springet" til Svaneke, hvor han ernærer sig som arbejdsmand. I Svaneke spiller slægten Dich
en fremtrædende rolle, som det mange steder er omtalt i denne slægtshistorie. Diderik Eskildsen
Dich var som sin far før ham garnisonssmed på Christiansø, men valgtei 1820 af flytte til Svaneke
med sin familie. Jacob møder hans barnebarn, Christiane Dich, og de bliver gift i 1874. Dermed er
koblingen til slægten Dich etableret.
De første 5 børn bliver født i Svaneke, men da Jens kommer til verden i 1888, er de flyttet til
Bodilsker, og Jacob er dermed vendt tilbage til sin slægtsegn og som parcellist dens hovederhverv,
landbrug. Da Jane bliver født i 1891, er de flyttet til en selvejergård i Rutsker, hvor Jacob er
gårdbestyrer. Folketællingen 1890 betegner ham som ejer af Skovgaard, men kirkebogen omtaler ham
ved datterens fødsel som bestyrer af 22. Selvejergaard. Landbruget kan ikke holde Jacob fast. I
1891 flytter familien til Rønne.
Augusta var konfirmeret kort tid før flytningen til Rønne. Hun bliver voksendøbt i baptistsamfundet
14.05.1893. Augustas og Frederiks bryllup i Rønne i 1899 finder sted på rådhuset. Forlovere er
brudgommens far og menighedsforstanderen ved baptistmenigheden i Rønne, Peder Andersen Holm. Jacob
er som brudens far benævnt gæstgiver i Rønne, og har således både skiftet bopæl og endnu en gang
erhverv, og der tegner sig efterhånden en noget turbulent tilværelse for Jacob og hans familie.
Hans hyppige skift af stilling og erhverv som arbejdsmand, parcelist, kusk, vorgmand, gæstgiver og
gårdskarl er en del af det billede. I 1906 bor ægteparret med de fire yngste børn i Nygade 14.
Jacobs status er nok på retur, for Ved sønnen Augusts vielse i Rønne i 1911 er han ikke forlover
som brudens fader er det. Ved folketællingen 1916 er han og Christiane flyttet fra hinanden. Han
bor som logerende hos en enke i Murergade 8, og Christiane er husholderske hos en fisker på
adressen Halmstræde 3. Jacob har til listeføreren oplyst, at han er separeret, men Christiane
kalder sig stadig gift på sin adresse.Hvad der ligger bag denne uoverensstemmelse kendes ikke
præcis, men naturligvis er det udtryk for opløsning. Det kan være en del af forklaringen på, at
mine forældre stort set ikke omtalte denne del af den bornholmske familie, bortset fra min mors
moster Jane, som var nær veninde af min mor og holdt forbindelsen vedlige.
Heller ikke på det religiøse omrråde har der været fuld overensstemmelse. Det vides, at datteren
Augusta blev baptist, og Christiane bliver Metodist. Jacob bevarer sin tilknytning til folkekirken
til sin død, hvor jordfæstelsen foretages af provsten. De øvrige børn bevarer deres medlemsskab af
folkekirken, når vi ser bort fra Jens, der udvandrede til USA.