Oplysninger om Tove Holm Rasmussen

Tove er født og opvokset i "familiedynastiet" Rasmussen i landsbyen Endeslev i Østsjælland. Hendes nærmeste omgangskreds ud over skolekammeraterne fra Vråby skole var kusinerne i de to nabofamilier.
 
Hun var flittig og arbejdsom og til stor hjælp for sin mor i husholdning og rengøring. Efter de ordinære 7 år i folkeskolen kom hun i lære i Endeslev Brugsforening og blev uddannet som kommis. Hendes venlige og hjælpsomme væsen gjorde hende vellidt blandt kunderne. Sammen med hendes gode købmandsevner gjorde det hende værdsat af brugsuddeleren, som ansatte hende efter læretidens udløb. Livet igennem bidrog hun til familiens indtægt gennem sit arbejde i detailhandelen.
 
I hjemmet var hun den omsorgsfulde og kærlige husmoder, der sørgede for drengenes trivsel og hjemmets trygge atmosfære.
 
Desværre blev både hun og Johannes tidligt ramt af sygdom. De døde med 3 ugers mellemrum kun 54 år gamle.

Siderne er lavet den 18-feb-2024 med GEDHTanc Version 2.46.27  © 2018