Ingeborgs liv ligner en på den tid typisk skæbne for en god og fornuftig pige af solid familie. Hun
er næstældst i en lang række barnefødsler først med hendes egen mor og siden med stedmoderen i
faderens andet ægteskab. Da hun er 22 år gifter hun sig med en enkemand, der er dobbelt så gammel
som hende selv. Og det ser ud til at være et godt valg. Hendes mand er en solid fisker med en lille
jordlod, og om hende fortæller kirkebogen om en fadder og gudmor værdsat blandt byens borgere.
Som det var forventeligt får Ingeborg selv mange år som enke. Dem tilbringer hun på aftægt hos sin
søn Alexander..