Om Christen Dich ved vi, at han fulgte med sin familie til Svaneke, da smeden rejste fra
Christiansø. Han ernærede sig som sømand, og søen blev hans skæbne. Da han var 53 år druknede han
ud for Nørremark tæt ved kysten, da båden kuldsejlede. Med ham omkom en dreng på 15 år, og de blev
begravet samme dag på Svaneke kirkegård. Om der var andre i båden er ikke oplyst i kirkebogen.