2 år efter den såkaldte "grasserende sygdom", der i 1786 rev et stort antal af øens beboere bort,
fulgte en koppeepidemi, hvis første ofre var Michel Hansens og Elisabeth Poulsdatters to små
drenge. Den rasede de følgende uger med et betydeligt antal dødsfald blandt øens børn. Præsten
opgør i kirkebogen ved afslutning af kirkeåret, at der i året er er født 11 drenge og 12 piger men
døde 14 drenge og 11 piger.