Jane er den eneste af min mormor Augustas søskende, vi har haft god kontakt med i mit hjem. Hun
havde et lyst og optimistisk sind, og havde nærmest karakter af min mors nære veninde. "Moster
Jane" var opsøgende og selskabelig og aflagde flere besøg. Hun deltog på sine gamle dage i min
mors runde fødselsdage, hvor hun var et populært medlem af selskabet. Throdora, min mor, omtalte
hende altid med stor varme. Hendes mand, "Onkel Lauritz", var en lydig og beskeden ledsager, der
som regel forholdt sig tavs og lod konen føre ordet. Børnene husker jeg ikke, vi har mødt.
Jeg har en mistanke om, at det var det religiøse miljø, der kunne være være en hindring for at
udvikle samværet med familien Møller. Men det lod Jane sig ikke skræmme af. Hun var ikke baptist,
men havde ingen problemer med at færdes i det miljø, hendes storesøster Augusta havde tilsluttet
sig.