Diderik gik ind i faderens erhverv og blev anden generation som smed ved Fæstningen Christiansø, da
faderen døde i 1793.
Gennem 27 år tjente han kongen som garnisonssmed. Han oplevede med sin familie den engelske
escadres bombardement af øerne 24. oktober 1808. Smedens hus var en af de bygninger, der blev hårdt
medtaget under angrebet. Når ingen i smedefamilien kom til skade, er det en nærliggende tanke, at
de har søgt tilflugt i Lille Tårn, som de var nabo til.
Formentlig har Diderik efterhånden kunnet se de begrænsede muligheder for familien på det
hensygnende fæstningsanlæg efter afslutningen på englandskrigen. At vende tilbage til smedefamilien
Dichs base i Gudhjem har ikke været løsningen. Her varetog farbrødre og fætre fortsat erhvervet, så
der kunne ikke blive plads til endnu en smed i det lille samfund.
I stedet valgte Diderik at sætte kurs mod en anden af Christiansøs færgehavne, der ydermere var en
allerførste bastion for slægten Dich i Danmark. Den 4. februar 1820 i en alder af 51 år forlader
han øen med kone og 7 børn og drager til købstaden Svaneke (Kirkeb Svaneke 1812-20 opslag 81). Her
slår familien sig ned, og dermed bliver Svaneke næste station i dette aneforløb gennem sønnen
Christen Dich, der på det tidspunkt er en dreng på 9 år.