Hendrich Mathiasen er den sjællandske stamfader til slægten Rasmussen. Han var smed i landsbyen
Åshøje nordvest for Herfølge sidst i 1700- og begyndelsen af 1800 tallet. Men lad os dykke ned i
kilderne og se hvad vi kan finde om min tip tip oldefars begivenhedsrige liv.
Første sted, vi finder nyt om vore tidlige forfædre, er som regel i kirkebogen ved deres dåb. Her
får vi lidt at vide om forældrene, og som faddere møder vi andre familiemedlemmer og vigtige
personer i bekendtskabskredsen.
Sådan er det ikke med Hendrich. Første gang vi møder ham i kirkebogen for Herfølge er, da han
bliver udlagt som barnefader til Karen, det man dengang kaldte et uægte barn. Den udlagte
barnefader er smededreng hos Johan Madsen, smeden i Åshøje. Hendrich er 19-20 år, og moderen
Margrethe, der to år før var blevet enke efter Morten Sørensen, er omkring de 43.
At den unge enke er faldet for den krøllede yngling er vel forståeligt, men et varigt partnerskab
kan det ikke blive til. Gode kræfter har arbejdet for drengen. Smedemester Johan Madsen kan være en
af dem. På fødselstidspunktet er Hendrich ikke længere i sognet, men dukker op i Lavsbogen for Køge
Smedelav.
Det er landboreformernes tid, men endnu har udskiftning af landsbyernes jord ikke nået Åshøje.
Gammel Køgegård Gods ejede det meste af landsbyen, hvor huse og gårde var beboet af godsets fæstere
med tyende og indsiddere. Det gjaldt også smedjen, som Johan Madsen drev efter et fæstebrev med
godsejeren.
Man skal ikke lade sig forlede af litteraturens mange rædselsberetninger om ulykkelige fæstere hos
ondskabsfulde godsejere. Ansvarsfulde herskaber med social bevidsthed var intet særsyn. Det har vi
et eksempel på her. I Lavsbogen for Køge Smedelav finder vi denne tekst:
"Ao 1779 den 14de Januar lod afgangne Grovsmed Martin Schiøns Enke indskrive en Læredreng navnlig
Henrich Matthisen, som hører til Gl Kiøge Gaards Gods, hvilken Lære Dreng med hans Herskabs
Tilladelse skal staa i Lære hos fornævnte Enke fra sidst afvigte Nye Aar udi 2de Aar for at Lære
det vel lovlige Grovsmed Haandværk.
- Kiøge ut supra -
Jørgen Osterman Andreas Hase
Bisidder Oldermand"
Enken efter den nyligt afdøde grovsmed Martin Schiøn i Køge har altså været i kontakt med herskabet
på Gammel Køgegård om en læreplads til Hendrich. Om det er smedeenken, der har forhørt sig hos
godsejeren efter en henvendelse fra Johan Madsen, eller det er herskabet, der har henvendt sig til
hende, kan vi ikke vide. At Hendrichs mester i Åshøje har spillet en rolle, kan der dog ikke være
tvivl om. Man ansætter ham ikke til to års læretid, uden hans nuværende mester har anbefalet ham og
sagt god for hans faglige evner.
Det blev en overbevisende succes. Allerede efter halvandet år, den 3. juli 1880, fortæller
Lavsbogen, at Hendrich er udlært smed. Enkens søn, Jacob Schiøn, har overtaget smedjen og er
desuden blevet bisidder for oldermanden i smedelavet.
Men hvad med pigen Karen, kunne man spørge. Her må vi huske, at godsejer og landsbysamfund var
præget af tidens kønsrollemønster. Kvinden havde status og retsstilling i kraft af manden, og uden
for ægteskab var hendes muligheder små. Moderen Margrethes anseelse i lokalsamfundet var ekstra
belastet. 10 år før havde hun fået drengen Søren uden for ægteskab med ladefogeden på Gammel
Køgegård. Et par måneder efter, at drengen var døbt, giftede hun sig med Morten Sørensen. De fik to
børn sammen, hvor den ene døde som spæd, og den anden døde og blev begravet som syvårig få dage
efter Karens dåb. Margrethes mand var død for tre år siden, i 1776. Når hun nu fik sit andet uægte
barn som 43-årig med smedens unge dreng, kan man godt forestille sig, at hun ikke mødte stor
forståelse i landsbyen eller på godset. Løsningen for lille Karen blev, at hun kom i pleje hos
gårdmand Lars Pedersen i Åshøje, og moderen forsvandt fra sognet.
Efter læretiden arbejder Hendrich som smedesvend i Køge et lille års tid. Der er grund til at tro,
det er med succes, for i marts 1781 vælger svendene ham som oldgesell i deres svendelav. Oldgesell
er en slags førstemand i svendelavet svarende til oldermanden hos mestrene.
Det bliver dog en meget kort karriere, Hendrich får som oldgesell. Årsagen kender vi ikke, men 7.
maj 1781 fratræder han som svend i Køge. At en ung mand først i tyverne har uro og eventyrtrang og
får lyst til at søge lykken i hovedstaden kan ikke undre, og flere begrundelser har vi vel ikke
behov for. At han søgte mod hovedstaden ved vi fra det senere fæstebrev på smedjen i Åshøje, hvor
København er angivet som hans hjemsted. Så vi må tro, at Hendrich i foråret 1781 pakkede rygsækken
og vandrede langs Køge Bugt mod storbyen. I folketællingen 1787 finder vi hans navn blandt fire
grovsmedesvende hos smedemester Johan Stiek, Gothersgade 4. Aldersangivelsen på 26 år afviger lidt
fra oplysninger i kirkebogen i Herfølge, men det kan meget vel være en unøjagtighed i kilderne.
Det er historien om Hendrich Mathiasens ungdomsår. Men hvor er han født, og hvor var han, før han
blev smededreng hos Johan Madsen i Åshøje?
Her må vi ty til de mindre autoriserede kilder. Johannes Rasmussen, tipoldebarn af Hendrich
Mathiasen, har fra sin farfar, Hans Rasmussen, altså Hendrichs barnebarn, en forklaring på, at vi
ikke kan finde dåb eller konfirmation i kirkebøgerne. I et efterladt manuskript med titlen "Min
slægtshistorie" fortæller Johannes, hvordan bedstefar Hans Rasmussen besøgte dem i deres hjem i
Endeslev omkring 1910 og fortalte drengene, ham og broderen Ove (min far) om sin og slægtens
historie.
Ifølge Hans Rasmussen er hans farfar, som han tilsyneladende ikke kender ved navn, en svensk
håndværker på valsen, der dukker op på egnen, får fæste som svend og bliver hængende. Historien
holder ikke helt, og det kan vel ikke undre, når den er overleveret mundtligt gennem flere
generationer, hvoraf de første var analfabeter.
I den historie, farfar Hans fortæller, er svenskeren tømrer som han selv. Det er forståeligt, at
smeden under overleveringen mellem stolte generationer af tømrere bliver forvandlet til tømrer. I
disse år var der talrige unge svenskere, der søgte mod Danmark fra et kriseramt svensk samfund med
stor arbejdsløshed. Samtidig var håndværkere på valsen et udbredt fænomen i Europa. Det kan let
være brugt til at krydre fortællingen, så misforståelsen er bragt videre. Som vi har set, er
Hendrich ikke faglært svend, da vi møder ham.
De få kendetegn ved smeden, der gennem slægtleddene var overleveret til Johannes Rasmussen, er
krøllet hår og koppearret hud. Epidemier af børnekopper var hyppige dengang, og krøllerne er dukket
op i senere generationer, så det virker troværdigt.
Det er, hvad vi har, og historien må derfor leve videre med Hendrich Mathiasen som en ung svensker,
der krydsede Øresund og på sin søgen efter arbejde dukkede op i Åshøje. Muligvis har han haft en
form for branchekendskab, som Johan Madsen kunne bruge. I hvert fald ansatte han ham som
smededreng.
Men nu tilbage til voksenlivet i Åshøje fra 1790, hvor Hendrich atter dukker op. Smeden Johan
Madsen dør den 16. marts 1789. Landsbyen og godset mangler nu en smed, og hvad er mere nærliggende
end at hjemkalde Hendrich fra København. Der er lidt forvirring om datoerne for de begivenheder,
der nu tager fart. Vi kan se, at Hendrich hurtigt er blevet tilknyttet smedjen, men ikke hvornår
smedens enke fraflyttede huset. Men ingen tvivl om, at Hendrich tog ophold og blev smed i
landsbyen.
Den hjemvendte grovsmed fik også lejlighed til at gøre en lokal pige sin opvartning. Det var
skovfogedens datter Ellen fra Åshøje Skovhus. De blev trolovet den 31. januar 1790 med et par
lokale gårdmænd som forlovere. Den 13. juni giftede de sig i Herfølge kirke. For
slægtsinteresserede er det et ekstra krydderi på historien, at Ellen Andersdatter er oldebarn af en
anden indvandrer fra Sverige, Anders Knudsen, der havde levet som skovfoged i Kirkerup ved
Slagelse.
Lidt forvirring om datoerne opstår, fordi Hendrich først den 9. december 1790 får fæstebrev på
smedjen med Gammel Køgegård. Her er Hendrichs hjemsted som nævnt angivet som København.
Forklaringen kan være, at fæstebrevet er en formalisering af de praktiske foranstaltninger, der har
været foretaget efter Johan Madsens død, hvor Hendrich hurtigt er rykket ind i smedjen efter
mundtlig aftale med godset. Fæstebrevet fandt jeg i Køge Byhistoriske Arkiv, der har fået
overdraget de gamle arkiver fra Gammel Køgegård.
Fæstebrevet mellem Gamme Køgegård og Hendrich nuancerer overbevisende den omtale gængse opfattelse
af fæsternes vilkår og elendige retsstilling i hvert fald i denne afsluttende fase af stavnsbåndets
epoke. Omhuen står ikke meget tilbage for vor tids tilstandsrapporter. Den nye grovsmed i Åshøje
har haft et godt startgrundlag.
Gennem protokollen får vi et billede af ejendommen. Stuehuset er på 63 m2 og består af 2 stuer, et
kammer og et køkken med muret skorsten og bageovn. En anden bygning tjener det tilhørende landbrug.
Den er også på 63 m2 og indrettet med lade, lo og kostald. Mod vejen ligger smedjen, der er på 35
m2 med muret skorsten og smedeovn. Alt i alt ikke nogen ringe ejendom efter datidens forhold.
I "Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede, redaktion Axel Steenberg" har J.L.
Østergaard Christensen givet følgende karakteristik af landsbysmeden:
"I almindelighed var landhåndværkerne ringe anset, både af bønderne og af deres fagfæller i
købstaden. Men i den henseende dannede rigtignok smeden en undtagelse. Dels var han uundværlig,
alle gårde havde brug for smedearbejde. Og dels var han i smedjens dunkle indre omgivet af mystik.
Han herskede over ilden på essen, han kunne blødgøre det hårde jern og hærde stål, og han sendte
byger af spruttende gnister ud over gulvet. Det var ikke underligt, at mange smede blev anset for
at kunne lidt mere end deres fadervor."
Åshøje er en del af Herfølge sogn. I folketællingen fra 1787 er der 154 beboere i Åshøje. Hele
Herfølge sogn havde på samme tidspunkt 1265 indbyggere. Man må antage, at smedehvervet i den lille
landsby kun kunne levere et beskedent udkomme. Udskiftning af landbruget har dog på mange måder
også kaldt på medvirken fra smedehåndværket.
Landboreformernes udskiftning mellem landsbyernes gårde blev iværksat i Åshøje i 1797. Her blev dog
kun en enkelt gård udflyttet. De øvrige forblev samlet i landsbyen, og deres jorde blev
"stjerneudskiftet", d.v.s. at de fordeltes i stjerneform omkring landsbyen ud fra de forskellige
gårdes bygninger (Årbog for Køge Museum 1993 s. 21 ff.).
Tiden var præget af store internationale og nationale begivenheder. Det var tiden, hvor dansk
storhed som skibsfarts- og handelsnation blev fulgt af krigsnederlag, tab af flåden og
statsbankerot.
De store begivenheder i Europa med den franske revolution, napoleonskrigene, Københavns
bombardement, slaget på Reden, var fjerne hændelser, som en enkelt gang satte sig dramatiske lokale
spor. "Træskoslaget" mod Englænderne foregår i Strandskoven ved Køge 29. august 1807, hvor den
primitive danske bondehær iført træsko og med ringe våben og mangelfuldt udstyr besejres af den
professionelle invasionsstyrke. Englænderne forfulgte de besejrede bønderkarle, som efterlod deres
træsko for at lette den panikagtige flugt. Der var en afsluttende træfning på Herfølge kirkegård.
Her havde generalmajor Oxholm med ca. 20 tilbageblevne mænd forskanset sig. De måtte overgive sig
til overmagten med et tab på 2 faldne og 13 sårede. Resten af de danske styrker var flygtet sydpå.
Selv kirkebogen for Herfølge sogn må svinge sig op over den sædvanlige lakoniske opremsning af
kirkelige handlinger. Den fortæller om hændelserne nær Åshøje:
"Samme dag (1. september 1807) jordet den gode og retsindige hr. Lærke Strand Controlleur boende i
Søllerup, der af de Engelske blev skudt Løverdagen 29. Aug. Han viste nogle af de Engelske Vej
igennem Indelukket, og da han vendte tilbage til sit Hjem kom der flere af samme Hold, som skød ham
en Kugle ind i Livet, hvoraf han døde Dagen derpå, som var den 30. Aug. Han blev 56 år gammel.
Samme Dag jordet Unge Niels Jensens Enkes Dræng, Jens Pedersen af Aashøye, der ligeledes af
Grenaderer blev skudt den 29. Aug. Blev 14 Aar 3 Maaneder gl.
Samme Dag jordet 4 af vore Landeværnsmænd, der i Slaget imellem Kiøge og Herfølge og som på
Kirkegaarden ligeledes blev skudt. Nogle af dem døde straks, og nogle levede noget længere foruden
mange andre, der var fældede i Skovene og Markerne her omkring i dette Sogn."
Ingen tvivl om, at krigshandlingerne så tæt på hjemmet har rystet landsbyen og den lille
smedefamilie i Åshøje. Som håndværker var smeden ikke værnepligtig. Det var alene bøndernes byrde.
Men frygten har fyldt dem, da engelske tropper forfulgte de danske landeværnsmænd efter slaget i
Strandskoven gennem skovområderne omkring Åshøje og Svansbjerg. Der har vært rigeligt stof til
samtaler i smedjen, når bønderne mødte for at få deres heste skoet eller bragte et markredskab ind
til reparation. Så gik snakken i smedjen om karle fra egnen på hovedkulds flugt og nære lokale
personers grusomme skæbne.
Omkring smedjen levede Hendrich og Ellen deres familieliv. Det første barn var en søn, der blev
født et års tid efter trolovelsen og et halvt år efter vielsen. Helt efter reglerne fik han navnet
Mathias efter Hendrichs far, som vi ellers intet hører om. Året efter kommer Johanne som den eneste
pige. Hun får ikke navn efter Ellens mor, så det kan tænkes, at Hendrichs mor har heddet Johanne. I
1795 kommer Anders, der således får navn efter Ellens far og derigennem også den oprindelige
svenske indvandrer på modersiden. De næste to børn dør som spæde. I år 1800 fødes så den dreng, der
med navnet Rasmus bliver ophav til slægten Rasmussens efternavn. Hans fødes i 1804 og bliver den
sidste i børneflokken.
Hendrich fandt også en samværsform med datteren Karen, der fortsat levede sit liv i landsbyen. Da
Karen Hendrichsdatter i 1802 er gudmor benævnes hun diskret i kirkebogen "Jens Sørensens enkes
pige", men mere problematisk er forholdet ikke, end at vi blandt fadderne foruden Jens Sørensens
søn Rasmus finder smeden Hendrich Mathiasen, altså Karens biologiske far.
Om smedeforretningen ved vi ikke så meget, men den har dog været stor nok til at bære en svend.
Smedesvend Marius Andersen bliver som fadder ved en dåb omtalt som Hendrich Smeds karl.
På den tid var det sædvanligt blandt håndværkere, at mindst en af sønnerne gik ind i faderens
erhverv og som oftest fik sin oplæring i faget hos ham og senere overtog virksomheden. Derved
sikrede faderen samtidig sin tilværelse som aftægtsmand hos sønnen efter generationsskiftet. Sådan
har det formentlig også været planen for Hendrich, hvis ældste søn, Mathias, blev uddannet som
kleinsmed. Men et eller andet er gået galt mellem dem. Det er meget lidt, vi ved om det, men der er
nogle tegn, der kan tydes sådan. Da Mathias gør pigen Maren Hansdatter gravid, bliver der på
sædvanlig vis arrangeret et ægteskab for de to, så barnet undgår betegnelsen "uægte" i kirkebogen.
Brylluppet gennemføres måneden før fødslen. Almindeligvis vil faderen optræde som forlover ved
sønnens bryllup, men ikke her. Ved denne og efterfølgende fødsler er tilsvarende hverken Hendrich
eller moderen Ellen blandt fadderne. Da tiden kommer, hvor Hendrich må opgive at klare håndværket
og gå på aftægt, er det ikke Mathias, men broderen Anders, der flytter ind, og som efter Hendrichs
død overtager fæstemålet på huset. Anders er væver og ikke smed. Mathias er gået til bunds som
fattiglem og dør i en alder af 39 år måneden før sin far.
Arbejdet som grovsmed var meget fysisk krævende, især på den tid, hvor alt foregik manuelt. At sko
en urolig hest krævede stor styrke, når smeden under skoningen skulle holde hestens ben løftet og i
ro. Arbejdet ved ambolten var med tunge forhamre og ofte i et højt tempo for at udnytte tiden,
medens det glødende jern havde den rette temperatur. Hvornår Hendrich måtte nedtrappe
smedearbejdet på grund af alder kan vi ikke vide, men da han dør den 14. februar 1831 i en alder af
72 år, har han stadig en hel del udstyr og værktøj, der hidrører fra smedearbejdet.
Ved skiftesamlingen, der blev holdt efter Hendrichs død, var alle levende og myndige arvinger til
stede i smedehuset. Enken, der som kvinde ikke havde selvstændig myndighed, deltog med sin broder
Marcus som Lavværge. Sønnerne Anders og Hans fra Åshøje var mødt, og fra Lidemark kom Rasmus.
Johanne kom fra Sædder med sin mand, husmand Lars Graulund. Skifteforvalteren, Justitsråd
Frederichsen, var mødt med sognefogeden og en gårdmand fra Åshøje som vidner og vurderingsmænd. Alt
fra værksted og husholdning af værdi blev gjort op, og vurderingsmændene nåede frem til en samlet
sum på 65 rigsdaler og 5 mark. Mor Ellen fik alles tilslutning til at sidde i uskiftet bo. Så måtte
hun se, hvad gavn hun kunne få af en ambolt og en blæsebælg og flere forhamre, men
husholdningsredskaberne har hun uden tvivl sat pris på at beholde.
Alle underskrev protokollen, og det afsløres her, at det ikke har været skolegang, smedefamilien
har brugt deres energi på. Ligesom enken og hendes lavværge underskrev sønnerne "med ført pen".
Johanne skulle ikke skrive, men hendes mand signerede på hendes vegne med sin egenhændige
underskrift.
Da fæsteren Hendrich nu er død, går Gammel Køgegård med til at overdrage fæstet til sønnen Anders,
der er væver, skønt man stadig har en drøm om at knytte en ny smed til stedet. Overtagelsen af
smedehuset fremgår af et fæstebrev oprettet 1. november 1831. Afgiften for smeden har været 6 rdl.
sølv, men ved Hendrichs død forhøjes den til 7 rdl. 4 skl. sølv. Jeg antager, at Anders tidligere
er flyttet ind og har påtaget sig faderens forpligtelser som fæster, hvor forældrene fortsat har
boet i huset som aftægtsfolk.
Fæsteren Anders Henrichsen skal afgive et stykke af sin have nærmest vejen, hvis Herskabet vil
opføre en bygning på 4 fag til smeden. Det sker aldrig. Tiden med selvstændig smedje i Åshøje er
slut.
HENDRICH MATHIASENS FÆSTEBREV
Gengivet fra Gammel Køgegårds protokol fra 1790
Maria N. Carlsen til Gammelkiøgegaard og Gods giør vitterligt at have Sted og Fæste ligesom jeg og
skriver Fæstebrev og bortforpagter til Smedesvend Hendrich Mathiesen af Kiøbenhavn det
Gammelkiøgegaard tilhørende og udi Tryggevelde Amt, Bieverskou Herred, Herfølge Sogn og Aashøye By
beliggende Huus nr. 2, som Johan Madsen sidst havde i Fæste, men fradøde, og hvis Enke efter egen
Begæring fraflyttede Huuset.
Hvilket Huus, med tilliggende Hauge førnævnte Hendrich Mathiesen sin Livs Tid maa nyde, bruge og i
Fæste beholde paa Vilkaar: At han holder Huusets Bygninger samt Smedien i saadan Hævd og Stand, at
de til alle Tider kan befindes i den Stand og Forfatning, som samme var efter vedhæftede Syns
Tings-Vidne refereret under Bieverskous Herreds Ret den 11te og 18de i forrige Maaned. Samt hegner
om den dertil liggende Hauge. Betaler alle nuværende eller herefter paalydende Kongelige Ordinære
og Ekstraordinære Skatter og Afgifter af sig og Familien samt førnævnte .. Huus, og det nu
tilfæstede.
Og derfor erlægges promte til et hvert Aars Mikkels Dag efter Jorde Bogen den Aarlige Huusafgift 4
dlr. 2 mrk., skriver Fiire dlr. og Toe Mark.
... For øvrigt retter Fæsteren sig efter de kongelige Loves allerunderdanigste Efterlevelse. Og
viser sømmelig Høvelighed og Lydighed mod Godsejeren og Fuldmægtig. Det forestaaende af Hendrich
Mathiesen ubrødelig at efterleve og opfylde under Indfæstningen samt Fæstecontracten og det
tilfæstede Forbrydelse tilligemed anden vilkaarlig straf.
Ved Indfæstning er til mig selv betalt 20 rdr. , skriver Tyve Rigsdalere.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl. Samt under Lovværgens (?) Underskrift.
Gammelkiøgegaard den 9de December 1790.
M. H. Carlsen
Som Lovværger
(2 signaturer)
Ligelydende originale Fæstebrev med vedhæftede ligelydende Syns Tings-Vidne har jeg annammet og
forbinder mig samme at efterleve og opfylde.
H.M.S
(Hendrich Mathiesen)
Til vitterlighed
A.V. Spleth (...)
(...) . Fæstebrev
For Huusmand Hendrich Mathiesen i Aashøye
Herefter følger rapporten om det foretagne syn på ejendommen.
Lucas Arff
Kongelig Majestæts virkelig Cancellie-stand, Borgemæster, Byfoged, By- og Stadstur-Skriver i Kiøge.
samt Herredsfoged til Bieverskovs Herred.
Saa og
Eggert Engel
Herreds-Skriver til benævnte Herred.
Gjøre vitterligt: At Anno 1790 Torsdagen den 11te November indløb fra Hr. Forvalter Stele paa
Gammel Kiøgegaard en skriftlig Begæring under Dags Dato om uvildige Mænds Udmeldelse fra Bieverskov
Herreds Ret, til at foretage en Syns- og Taxations-Forretning over et Huus Nr. 2 udi Aashøye,
Gammel Kiøgegaard tilhørende, der skal overleveres den agtede nye Fæster Hendrich Mathiesen.
Bemeldte Hendrich Mathiesen mødte for Retten, modtog lovlig Varsel, og fandt intet imod Udmeldelsen
at indvende. Thi udnævnede Retten efter Begæring, de 2de Taxations Mænd, Hans Madsen, Gaardmand
under Valløe Stift i Tessebølle, og Christen Nielsen, boende i Bieverskov Herreds Tinghuuse, som
have at indfinde den næstkommende Mandag den 15. Hujus (ds.) i Aashøye, og der at syne og taxere
Huset no. 2, samt derefter at involvere(?) Fæsteren Hendrich Mathiesen, i Overensstemmelse med
Forordningen af 8. Juni 1787, hvorover Mændene da forfatter en skriftlig Forretning, der de her i
Retten fremlægger næste Tingdag og derefter til endelig at bekræfte samme.
Torsdagen den 18de November 1790
For Retten mødte de 2de Taxations-Mænd Hans Madsen og Christen Nielsen, som ifølge Rettens
Udmeldelse af 11te ds. som synet og taxeret et Smede-Hus i Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods,
hvilken deres den 15de November fulgte afholdte Forretning de i (...) og efter at den af Retten var
oplæst for dem bekræftede under Ed med oprakte Fingre, saaledes som den indeholder at have fuldført
samme efter Samvittighed og deres bedste skiønnende.
I Følge Rettens udmeldelse af 11. Nov. 1790 indfandt vi os den 15. samme Maaned udi Huuset No. 2 i
Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods for at holde en lovlig Syns- og Taxations-Forretning over
bemeldte Huus Bygninger. Vi befandt da:
1
Vaanings Huuset (beboelseshuset) at bestå af 7 Fag , 18 Alens Længde og 9 Alens Dybde eller Bredde,
bygget af 3½ Alen Stolper staaende i Dito Fond (?) samt Dito Løsholdter, Fyrre-Bjælker og
Spær-Træer samt L... og klinede Vægge med Straatag. Bygningen befindes over alt og Tag og Ryg i god
forsvarlig Stand og var indrettet: a) 1 Fag med enkelt Vindue til et Kammer, b) 3 Fag med opklinet
skillerum i midten til 2 Stuer, hvori er (...) den første 3 Fag dobbelte Vinduer og i den anden
stue 2 Fag dito dito i Bly indlagt. c) 3 Fag til Køkken med et dobbelt Fag Vinduer, desuden en
muret Skorsten og Bager-Ovn.
Over disse Værelser og Køkken er forsvarlig Bræddeloft, saa befinder og de fornødne Døre i Falset
Træ, med Tilbørlig Lukke.
2.
I Øster en Længe af 8 Fag, 23 Alens Længde og 7 Alens Bredde, indrette 3 fag til Lade, 2 Fag til Lo
og 3 Fag til Koe-Stald, og befinder Bygningen uden (...) 3½ Alens lige Stolper, halv Bøge og halv
Fyrre Løsholdtræ.
Bjælkerne var af Fyr, undtagen 2 som var af Elle-Træ. Spærreværket, ligeledes 2 Spær var af
Elle-Træ saavelsom Lægterne og de øvrige Spær af Fyr tilligemed Laden.
Taget var i god Stand, men ved Bygningen fandtes disse Mangler:
a) 2 Fyrre-Bjælker i Stedet for de 2 brøstfældige
Elle-Bjælker, hver 5 mark er 1 rd. 4 mark
b) Arbejdsløn for at indsætte dem 2 -
c) Et (...)-Træ af Fyr paa den Nordre Side ud til
Haugen, af 7 Alens Længde 4 -
d) Arbejds-Løn 1 -
8 sk
________________
Summa 2 rd. 5 mark 8 sk
Bygningen forsynet med nødvendige Døre og Lukker
3.
Et for sig selv på Gaarden? beliggende og Huuset tilhørende Smede-Værksted. bestaaende af 4 Fag, 11
Alens Længde og 8 Alens Bredde bygget af lige (...) Tømmer mod Dito Sand og dito Overtømmer med
forsvarlig Brædde-Loft og Dør til Indgangen. Paa (...) og i Værkstedet en muret Smede-Skorsten.
Væggene var klinede og Straa-Tag. Bygningen var overalt i god forsvarlig Stand.
Og som dette Huus, som foran meldt for en Bonde-Smed med Familie var i god beboelig Stand. Saa
bliver og samme overleveret Fæsteren, Smed Hendrich Mathiesen, der var fornøyet med Husets
modtagelse i ovennævnte Stand.
At denne Syns- og Taxationsforretning er givet efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning, det
ville vi til næste Ting med vor Ed bekræfte.
Aashøye den 15. Novbr. 1790
Hans Madsen Christen Nielsen
Efter Godseierens Madame Carlsen og Fæsterens Anmodning ovennævnt denne Forretning som her
undertegned.
Arff
Som (...) Som Fæster
Stele Henrich Mathiesen
med paaholden Pen
Produceret i Bieverskov Herreds Ret, Torsdagen den 18de Novbr. 1790
E. Engel
At saaledes her for Retten er passeret i efterskrevne Tingsmænds overværelse: Jørgen Andersen,
Niels Pedersen, Peder Andersen, Morten Pedersen, Ole Nielsen, Jens Nielsen, alle 6 af Herfølge, Ole
Ollufsen og Christen Olsen, begge af Skovlunds Gaardene, det stadfæstes med nævnte Hænders
Underskrift og fortrykte Signaturer