Kildehenvisninger
1. [Døbt: 9 jan 1757 i Biltris, Hornsherred, Gershøj sogn, Kbh amt]
- kilde: Titel: Enesteministerialbog for Sæby og Gershøj sogne 1710-93
- tekst fra kilden: 1757 nr. 2 Dom. 1 post Epiphan lod Matthis Larss i Biltris døbe sin Søn
Henrich. Blev baaret af proustinde Friis efter Geheimeraadsindens Ordre. Faddere Forvalter Grenne,
Mons Ørsted, Lars Forrider alle fra Egholm, Søren Giødesen, Anne Marie Niels Nielsens i Biltris. ,
side: ao opsl 51
2. [Død: 14 feb 1831 i Åshøje]
- kilde: Titel: Kirkebog Herfølge 1826-45
- tekst fra kilden: 1831: Død: 14. Februar, Begravet: 20. Februar, Hendrik Mathisen, Aftægtsmd. og
Smed i Aashøie, Alder 72. - note: Antages, han er blevet 72 i 1830. Derfor beregnet fødselsår 1758
, side: Opsl. 514
Note: Skifteprotokol, Gammel Køgegårds Birk, 1817-1873
Arkivalieronline, opslag 35-36.
Hendrich Mathiasens skifte
Aaret 1831 den 15 Februarii, da det for Skifteretten var anmeldt, at Indsidder og Smed Henrik
Mathiasen af Aashøye i Gaar ved Døden var afgaaet indfandt undertegnede Skifteforvalter Justitsraad
Frederichsen sig med Vidner og Vurderingsmænd Sognefoged Peder Andersen af Svandsbjerg og Gaardmand
Christen Nielsen af Aashøye i Stervboet efter bemeldte Afdøde for der at foretage Registrering og
Vurdering til videre paafølgende Skifte og Deling imellem den Afdødes Enke Ellen Anders Datter og
hans Arvinger, der blev opgivet at være 1. En Søn Mathias Henrichsen død men efterladt sig Børn
nemlig a) En Søn Hans 10 Aar gl., b) En Søn Niels 4 Aar gl. c) En Datter Maren 12 Aar gl. d) En
Datter Margrethe 2 Aar gl. 2. En Søn Anders Henriksen 35 Aar gl. i Aashøye. 3. En Søn Rasmus
Henriksen, 30 Aar gl., Husmand i Lidemarke, 4. En Søn Hans Henriksen 27 Aar gl i Aashøye, 5. En
Datter Johanne Henriks Datter givt med Huus-mand Lars Graulund i Sædder. - Ved Forretningen var
tilstede Enken med Lavværge Indsidder Marcus Andersen af Aashøye, de myndige Arvinger, samt som
Tilsynsværge Gaardmand Mads Christoffersen af Aashøye og blev da i Samtliges Overværelse
registreret og vurderet som følger:
Et Fyrrebord " - 4 - "
2 Benke 1 - " - "
en Dito " - 4 - "
et lille Skab " - 3 - "
2 Stoele " - " - 2
2 Lysestager og en Thekande " - 3 - "
4 Tintallerkener " - 4 - "
2 Messing Thekander " - 1 - 8
en Dragkiste med Beslag 1 - " - "
en blaa Trøie 1 - 2 - "
en dito Brystdug " - 4 - "
et Pr Skindbuxer 1 - " - "
et Pr gl Dito " - " - 6
en gl Pels og en gl Trøie " - " -12
Lateris 8 - 3 - 2
Tport 8 - 3 - 2
2 gl Skjorter " - 4 - "
2 Pr Strømper " - 2 - 8
et Sengested med Omhæng 1 - 2 - "
en grønstribet Overdyne 5 - " - "
en ganske linnet Underdyne 2 - " - "
en dito Pude " - 3 - "
en grøn Hovedpude " - 5 - "
2 gl Hovedpuder og 2 dito Vaar " - 2 - "
et Pr blaarl(ærreds) Lagen " - 4 - "
1½ dito " - 3 - "
4 stk Skilderier og 1 gl Speil " - " - 12
3 porselains Fade 1 - " - "
et Strygejern med [Hætte] 1 - " - "
en Malmmorter 2 - " - "
Lateri 24 - 5 - 6
Tport 24 - 5 - 6
en Bielægger Kakkelovn 10 - " - "
2 Træe Skaaler " - " - 8
3 Fade og en Siebøtte " - 1 - "
en Kobberbrygger Kjeddel 4 - " - "
en Messing Kjeddel " - 3 - "
2 Jerngryder " - 4 - "
et Kobber Dørslag en Tragt og en Pande " - 4 - "
en Jernpande " - 3 - "
3 Krukker " - " - 8
6 Træetallerkener " - " -12
et Sv?trug, en Otting og en Kande " - " - 6
2 Jernrister og 1 Messingsie 1 - " - 8
et Hakkebræt med Kniv " - 1 - "
en Kjern og en Ølflaske " - 1 - "
et Sold og en Grynbytte " - 3 - "
en Malkebytte, en Lygte og en gl Kurv " - 2 - 8
en Kjeddelskrog " - 1 - "
3 Ankere " - 3 - "
et Kar og en Ballie " - 2 - 8
5 Standerfjerdinger " - 1 - 8
en [Selle] og 1 Fløibord " - 1 - 8
en Reb og en Haspe " - 2 - "
Lateris 46 - " - "
Tport 46 - " - "
et Smergl[sten], en Trappe og en Skovl " - 1 - 4
en gl Ballon " - 1 - "
et Deigtrug " - 1 - "
en Ambolt 2 - " - "
en Blæsebælg 5 - " - "
en Sp?hane 6 - " - "
en Skruestikke 2 - " - "
2 Forhamre 1 - " - "
2 Dito Haandhamre " - 1 - "
et Beslaa? 1 - " - "
en Skrue? 1 - " - "
4 [Skraamaster] " - 1 - 8
5 runde Stempler " - 1 - 4
2 Sæt Hamre " - " - 8
4 Stempler til Hestebeslag " - 1 - "
3 Tænger og en Sandskee m.m. " - 1 - "
2 gl Poser " - 1 - 8
Tilsammen [Sager] 65 - 5 - "
Videre vidste ingen at anføre som kunne beregnes Boet til Indtægt. De Myndige Arvinger der alle
vare tilstæde erklærede paa Enkens Begjæring at de indvilgede i at hun bliver hensiddende i
uskiftet Boe, og da der med Hensyn til de umyndige Arvinger i Medfør af Forordn af 21. Junii 1799,
intet derimod havdes at erindre blev Enkens Begjæring indvilget. Til Bekræftelse underskrev de i
Protocollen -
Frederiksen
(sign.) .
Ellen Andersdatter (m. f. P) / Anders Henriksen (m. f. P) / Rasmus Henriksen (m.f. P)
Som Lavværge
Marcus Andersen (m.f.P) / Hans Henriksen (m.f.P) / Lars Graulund (sign.)
Som Vidner og Vurderingsmænd
Peder Andersen (sign.) Christen Nielsen (m. f. P.)
Som Tilsynsværge
Mads Christoffersen (sign.)
Biografi Slægten Rasmussen, der gennem generationer har haft hjemsted i de østsjællandske skovområder,
betragtede Henrich Mathiasen som deres stamfader.
Ganske vist kendte de ham ikke ved navn i den version, jeg hørte som barn. De mundtlige
overleveringer havde udviklet sig til, at stamfaderen var en svensk håndværker på valsen. På sin
vandring fra Sverige var han nået syd for Køge og havde sluttet sin faglige turnus med at slå sig
ned på egnen.
I familien Rasmussen gik tømrerfaget i arv fra far til sønner. Måske derfor blev stamfaderen
beskrevet som tømrer. I virkeligheden var han smed i landsbyen Åshøje i Herfølge sogn sidst i 1700-
og begyndelsen af 1800-tallet.
Svensker var han heller ikke. Henrich er født i landsbyen Biltris i Hornsherred omkring nytår 1757
i en spændende familiesammenhæng.
Hans far, Mathias Larsen, er fra en tid, hvor muligheden for at finde kilder er meget begrænsede.
Vi kender derfor ikke dato og sted for faderens fødsel eller dåb, men har beregnet fødselsåret til
1681. Først i 1743, da han har passeret de 60 år, dukker han op i kirkebogen for Sæby sogn som en
af fadderne til Jens Oels tvillinger. Derfor er han formentlig flyttet til Biltris med sin første
kone, Kiersten, og deres søn Lars omkring 1740. Her blev han fæster i et hus tilhørende Egholm
gods. Når han ikke har en fortid i Sæby sogn er det nærliggende at tro, at han forinden har haft
relationer til godsforpagterfamilien. Det underbygges af den velvilje, herskabet viser ham ved
senere lejligheder.
Kiersten dør i 1749. To år efter gifter Mathias sig med Kirsten Christensdatter. Mathias er da 70
år, og den nye Kirsten er en pige på 22. Allerede 5 måneder efter får de døbt Iver, deres første
barn. Det skal man ikke lægge for meget i, for det var ikke usædvanlig praksis mellem trolovede
par, og selv om det ikke helt var efter kirkens forskrifter, blev det stiltiende tolereret. Iver
dør allerede en måned efter dåben. Halvandet år senere bliver Mariane født. Næste år, 1754, fødes
sønnen Anders, men samtidig dør børnenes mor og hendes stedsøn Lars, der er 17 år. Mathias står nu
alene med Mariane og Anders.
Det kommer ikke til at vare længe, før der bliver fundet en løsning for den enlige far. I januar
1756, da Mathias er omkring 74 år gammel, bliver han i Sæby kirke viet til jomfru Johanne
Rasmusdatter på 30.
Den velvilje, som er kommet til udtryk ved, at herskaberne på godset stiller op som faddere til
Mathias børn, er ikke det mest bemærkelsesværdige. Nej, det er især den kendsgerning, at man ifølge
kirkebogen nu betror "Jomfru Johanne" i hans varetægt som hustru. Ingen kirkebogsfører ville bruge
titlen jomfru om jævne mennesker. Det var forbeholdt herskabsfolk. I Biltris var herskabet
godsforpagteren på Egholm og hans nærmeste.
Så vidt titlen jomfru. Den indsnævrer personkredsen, hvor den Rasmus skal søges, som hendes
efternavn Rasmusdatter peger på. Her er det nærliggende at ty til "Stamtavler for Carlsen-Langes
Legatstiftelse", der findes på "Danskernes Bibliotek online". Et udsnit er vist her, og et lidt
større udsnit er medtaget for at vise, hvor N.F.S. Grundtvig er integreret i pyramiden gennem hans
sidste ægteskab. I denne sammenhæng er han naturligvis kun af periferisk interesse, men altid
interessant.
Udsnit af stamtavler for Carlsen-Langes Legatstiftelse ved Th. Hauch-Fausbøll
Et lidt større udsnit
Her falder blikket straks på godsforpagter Rasmus Hansen Lange, Lindholm og Vibygaard. Hvis
hypotesen holder, er han hendes far og broderen derfor Carl Rasmussen Lange. Carl overtog
forpagtningen af Vibygård og tilføjede i Hornsherred Krabbesholm og - vigtigt i denne sammenhæng -
godset Egholm. Da Johanne lidt sent bliver konfirmeret som tyveårig i 1746, sker det i Sæby kirke.
Hun og sandsynligvis broderen har haft ophold på Egholm.
Som 30-årig er hun ved at nå den alder, der i den tids kvinderolle var skæbnesvanger. Der var ingen
andre rimelige eksistensmuligheder for kvinder end ægteskab. Den enlige kvinde var uden afgørende
borgerrettigheder og med stærkt begrænsede erhvervsmuligheder. En ugift kvinde kan derfor også
komme til at ligge familien til last. Det kan være forklaringen på, at Johanne som 30-årig bliver
viet til en enkemand på 74 med drengen Anders på omkring 1½ år fra det tidligere ægteskab. Mariane
var død i november 1755.
Det vil ikke blive enhver fæster til del på den måde at træde i familieskab med herskabsfolk.
Derfor tør jeg hævde, at Mathias har en rolle ved godset, som berettiger det. Han er jordløs
husfæster og kan meget vel have haft sine indtægter fra opgaver for godset. Godt nok er vi her ude
i spekulationer, som i slægtsforskersammenhæng ikke må kaldes kendsgerninger men muligheder.
Et år efter kommer vores Henrich til verden, og vi bemærker igen de fornemme faddere fra Egholm, og
at han "blev båret af Proustinde Friis efter Geheimerådindens ordre". Der er virkelig lagt vægt på,
at begivenheden får standsmæssig karakter.
Indtil Mathias dør som 89-årig lever Johanne i den lille familie i Biltris med sin mand,
husfæsteren, og de to børn, halvbrødrene Anders og Henrich. Drengene er 14 og 13 år, da deres far
dør.
Hvis godset, som jeg tror, føler ansvar for Johanne, må der nu igen findes en udvej. En enke i et
fæstehus er udsigtsløst. Hvordan formidlingen er sket, og hvilken rolle godset har spillet, ved vi
ikke, men i 1772, to år efter dødsfaldet, troloves Johanne med Diderich Reimert, der er skoleholder
i nabobyen Sønderby.
Atter styrkes min hypotese. Trolovelsen sker på Egholm og ikke i kirken som normalt, og hendes
forlover er Rasmus Carlsen Lange, Carl Rasmussen Langes søn og dermed hendes nevø på godset, som vi
skal høre mere om.
Ægteskabet med skoleholderen bliver barnløst og kortvarigt. Desværre er det endnu ikke lykkedes at
finde tidspunktet for Reimerts begravelse, men ved folketællingen 1787 har Johanne ophold i Køge på
godset Gammelkøgegaard, som Rasmus Carlsen Lange har erhvervet. Godsejeren har valgt at indbyde sin
faster Johanne, der på ny er blevet enke, og hendes søn Henrich til at tage ophold på godset.
Anders er gået andre veje. Henrich udlægges ifølge kirkebogen for Herfølge sogn i 1778 som
barnefader til Karen, et uægte barn i Åshøje, hvor han er smededreng. Det er derfor rimeligt at
antage, at Reimert er død, og Johanne med Henrich flyttet til Køge/Åshøje mellem 1772 og
undfangelsen af Karen 1777.
Som det vil fremgå, bliver Henrich flere gange hjulpet af sin fætter godsejeren og senere hans
enke, Marie Christensdatter, der drev godset videre efter Rasmus Carlsen Langes død i 1789.
Vi ved en del om Henrichs tilværelse de følgende år. Om Johanne ved vi kun, at hun i 1787 ved
folketællingen betegnes som logerende på Gammelkøgegaard. Det kan undre, at hun i Folketælling 1801
ikke optræder i personkredsen på godset, men ifølge skifteprotokollen bor hun her ved sin død i
1811.
Dermed har jeg tegnet omridset af Johanne Rasmusdatters lange og begivenhedsrige liv med vægt på
indicier, som placerer hende familiemæssigt i den godsforpagter- og godsejerslægt, som blandt andre
historiske markeringer udmøntedes i Carlsen-Langes Legatstiftelse, der i dag besidder
Gammelkøgegaard og Egholm.
Men nu til Henrich. Da han som nævnt bliver udlagt som barnefader til Karen, er han smededreng hos
Johan Madsen, smeden i Åshøje. Det er landboreformernes tid, men endnu har udskiftning af
landsbyernes jord ikke nået Åshøje. Gammelkøgegaard Gods ejede det meste af landsbyen, hvor huse og
gårde var beboet af godsets fæstere med tyende og indsiddere. Det gjaldt også smedjen, som Johan
Madsen drev efter et fæstebrev, så den ansættelse har godsejeren vel formidlet i forbindelse med
moderens indkvartering på godset.
Ved udlægningen som barnefader er Henrich 21 år, og moderen Margrethe, der to år før var blevet
enke, er omkring de 43. At den unge enke er faldet for den krøllede yngling er vel forståeligt, men
et varigt partnerskab kan det ikke blive til og han vil en tid være belastet i det lille
landsbysamfund. Gode kræfter har arbejdet for ham. Smedemester Johan Madsen kan være en af dem, men
det er nok godsejerens indflydelse i Køge, der har været afgørende. Da barnet fødes, er Henrich
ikke længere i sognet, men dukker op i Lavsbogen for Køge Smedelav.
I Lavsbogen for Køge Smedelav finder vi denne tekst:
"Ao 1779 den 14de Januar lod afgangne Grovsmed Martin Schiøns Enke indskrive en Læredreng navnlig
Henrich Matthisen, som hører til Gl Kiøge Gaards Gods, hvilken Lære Dreng med hans Herskabs
Tilladelse skal staa i Lære hos fornævnte Enke fra sidst afvigte Nye Aar udi 2de Aar for at Lære
det vel lovlige Grovsmed Haandværk.
- Kiøge ut supra -
Jørgen Osterman Andreas Hase
Bisidder Oldermand"
Enken efter den nyligt afdøde grovsmed Martin Schiøn i Køge har altså været i kontakt med herskabet
på Gammelkøgegaard om en læreplads til Henrich. Godsejeren selv eller hans stedfortræder har talt
Henrichs sag hos smedeenken. At Henrichs mester i Åshøje har spillet en rolle, kan der dog ikke
være tvivl om. Man ansætter ham ikke til to års læretid, uden hans nuværende mester har sagt god
for ham.
Det blev en overbevisende succes. Allerede efter halvandet år, den 3. juli 1780, fortæller
Lavsbogen, at Henrich er udlært smed. Enkens søn, Jacob Schiøn, har overtaget smedjen og er desuden
blevet bisidder for oldermanden i smedelavet.
Men hvad med pigen Karen, kunne man spørge. Her må vi atter huske, at gods og landsbysamfund var
præget af tidens kønsrollemønster. Kvinden havde status og retsstilling i kraft af manden, og uden
for ægteskab var hendes muligheder små. Moderen Margrethes anseelse i lokalsamfundet var ekstra
belastet. 10 år før havde hun fået drengen Søren uden for ægteskab med ladefogeden på
Gammelkøgegaard. Et par måneder efter, at drengen var døbt, giftede hun sig med Morten Sørensen. De
fik to børn sammen, hvor den ene døde som spæd, og den anden døde og blev begravet som syvårig få
dage efter Karens dåb. Margrethes mand, Morten, var død for tre år siden, i 1776. Når hun nu fik
sit andet uægte barn som 43-årig med smedens unge dreng, kan man godt forestille sig, at hun ikke
mødte stor forståelse i landsbyen eller på godset. Løsningen for lille Karen blev, at hun kom i
pleje hos gårdmand Lars Pedersen i Åshøje, og moderen forsvandt fra sognet.
Efter læretiden arbejder Henrich som smedesvend i Køge et lille års tid. Der er grund til at tro,
det er med succes, for i marts 1781 vælger svendene ham som oldgesell i deres svendelav. Oldgesell
er en slags førstemand i svendelavet svarende til oldermanden hos mestrene.
Det bliver dog en meget kort karriere, Henrich får som oldgesell. Årsagen kender vi ikke, men 7.
maj 1781 fratræder han som svend i Køge. At en ung mand først i tyverne har uro og eventyrtrang og
får lyst til at søge lykken i hovedstaden kan ikke undre, og flere begrundelser har vi vel ikke
behov for. At han søgte mod hovedstaden ved vi fra det senere fæstebrev på smedjen i Åshøje, hvor
København er angivet som hans hjemsted. Så vi må tro, at Henrich i foråret 1781 pakkede rygsækken
og vandrede langs Køge Bugt mod storbyen. I folketællingen 1787 finder vi hans navn blandt fire
grovsmedesvende hos smedemester Johan Stiek, Gothersgade 4.
Men nu tilbage til voksenlivet i Åshøje fra 1790, hvor Hendrich atter dukker op. Smeden Johan
Madsen dør den 16. marts 1789. Landsbyen og godset mangler nu en smed, og hvad er mere nærliggende
end at hjemkalde Henrich fra København.
Der er lidt forvirring om datoerne for de begivenheder, der nu tager fart. Vi kan se, at Henrich
hurtigt er blevet tilknyttet smedjen, men ikke hvornår smedens enke fraflyttede huset. Men ingen
tvivl om, at Henrich tog ophold og blev smed i landsbyen.
Den hjemvendte grovsmed fik også lejlighed til at gøre en lokal pige sin opvartning. Det var
skovfogedens datter Ellen fra Åshøje Skovhus. De blev trolovet den 31. januar 1790 med et par
lokale gårdmænd som forlovere. Den 13. juni giftede de sig i Herfølge kirke. Det er en del af denne
historie, at Ellen Andersdatter er oldebarn af en indvandrer fra Sverige, Anders Knudsen, der havde
levet som skovfoged i Kirkerup ved Slagelse. Derved kan den misforståelse være opstået, der gjorde
Henrich til indvandret svensker i den tidligere familielegende.
Først den 9. december 1790 får Henrich fæstebrev på smedjen med Gammelkøgegaard. Her er Hendrichs
hjemsted som nævnt angivet som København. Forklaringen kan være, at fæstebrevet er en formalisering
af de praktiske foranstaltninger, der har været foretaget efter Johan Madsens død, hvor Henrich
hurtigt er rykket ind i smedjen efter mundtlig aftale med godset. Det kan også være medvirkende, at
også godsejer Rasmus Carlsen døde i 1789. Hans hustru, Marie, træder i hans sted og driver godset
videre og bliver ejerpart i fæstebrevet med Henrich.
Fæstebrevet mellem Gammelkøgegaard og Henrich nuancerer overbevisende den gængse opfattelse af
fæsternes vilkår og elendige retsstilling i hvert fald i denne afsluttende fase af stavnsbåndets
epoke. Omhuen står ikke meget tilbage for vor tids tilstandsrapporter. Den nye grovsmed i Åshøje
har haft et godt startgrundlag.
Gennem protokollen får vi et billede af ejendommen. Stuehuset er på 63 m2 og består af 2 stuer, et
kammer og et køkken med muret skorsten og bageovn. En anden bygning tjener det tilhørende landbrug.
Den er også på 63 m2 og indrettet med lade, lo og kostald. Mod vejen ligger smedjen, der er på 35
m2 med muret skorsten og smedeovn. Alt i alt ikke nogen ringe ejendom efter datidens forhold.
I "Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede, redaktion Axel Steenberg" har J.L.
Østergaard Christensen givet følgende karakteristik af landsbysmeden:
"I almindelighed var landhåndværkerne ringe anset, både af bønderne og af deres fagfæller i
købstaden. Men i den henseende dannede rigtignok smeden en undtagelse. Dels var han uundværlig,
alle gårde havde brug for smedearbejde. Og dels var han i smedjens dunkle indre omgivet af mystik.
Han herskede over ilden på essen, han kunne blødgøre det hårde jern og hærde stål, og han sendte
byger af spruttende gnister ud over gulvet. Det var ikke underligt, at mange smede blev anset for
at kunne lidt mere end deres fadervor."
Åshøje er en del af Herfølge sogn. I folketællingen fra 1787 er der 154 beboere i Åshøje. Hele
Herfølge sogn havde på samme tidspunkt 1265 indbyggere. Man må antage, at smedehvervet i den lille
landsby kun kunne levere et beskedent udkomme. Udskiftningen af landbruget har dog på mange måder
også kaldt på medvirken fra smedehåndværket.
Landboreformernes udskiftning mellem landsbyernes gårde blev iværksat i Åshøje i 1797. Her blev dog
kun en enkelt gård udflyttet. De øvrige forblev samlet i landsbyen, og deres jorde blev
"stjerneudskiftet", dvs. at de fordeltes i stjerneform omkring landsbyen ud fra de forskellige
gårdes bygninger (Årbog for Køge Museum 1993 s. 21 ff.).
Tiden var præget af store internationale og nationale begivenheder. Det var tiden, hvor dansk
storhed som skibsfarts- og handelsnation blev fulgt af krigsnederlag, tab af flåden og
statsbankerot.
De store begivenheder i Europa med den franske revolution, Napoleonskrigene, Københavns
bombardement, slaget på Reden, var fjerne hændelser, som en enkelt gang satte sig dramatiske lokale
spor. "Træskoslaget" mod Englænderne foregår i Strandskoven ved Køge 29. august 1807, hvor den
primitive danske bondehær iført træsko og med ringe våben og mangelfuldt udstyr besejres af den
professionelle invasionsstyrke. Englænderne forfulgte de besejrede bønderkarle, som efterlod deres
træsko for at lette den panikagtige flugt. Der var en afsluttende træfning på Herfølge kirkegård.
Her havde generalmajor Oxholm med ca. 20 tilbageblevne mænd forskanset sig. De måtte overgive sig
til overmagten med et tab på 2 faldne og 13 sårede. Resten af de danske styrker var flygtet sydpå.
Selv kirkebogen for Herfølge sogn må svinge sig op over den sædvanlige lakoniske opremsning af
kirkelige handlinger. Den fortæller om hændelserne nær Åshøje:
"Samme dag (1. september 1807) jordet den gode og retsindige hr. Lærke Strand Controlleur boende i
Søllerup, der af de Engelske blev skudt Løverdagen 29. Aug. Han viste nogle af de Engelske Vej
igennem Indelukket, og da han vendte tilbage til sit Hjem kom der flere af samme Hold, som skød ham
en Kugle ind i Livet, hvoraf han døde Dagen derpå, som var den 30. Aug. Han blev 56 år gammel.
Samme Dag jordet Unge Niels Jensens Enkes Dræng, Jens Pedersen af Aashøye, der ligeledes af
Grenaderer blev skudt den 29. Aug. Blev 14 Aar 3 Maaneder gl.
Samme Dag jordet 4 af vore Landeværnsmænd, der i Slaget imellem Kiøge og Herfølge og som på
Kirkegaarden ligeledes blev skudt. Nogle af dem døde straks, og nogle levede noget længere foruden
mange andre, der var fældede i Skovene og Markerne her omkring i dette Sogn."
Ingen tvivl om, at krigshandlingerne så tæt på hjemmet har rystet landsbyen og den lille
smedefamilie i Åshøje. Som håndværker var smeden ikke værnepligtig. Det var alene bøndernes byrde.
Men frygten har fyldt dem, da engelske tropper forfulgte de danske landeværnsmænd efter slaget i
Strandskoven gennem skovområderne omkring Åshøje og Svansbjerg. Der har vært rigeligt stof til
samtaler i smedjen, når bønderne mødte for at få deres heste skoet eller bragte et markredskab ind
til reparation. Så gik snakken i smedjen om karle fra egnen på hovedkulds flugt og nære lokale
personers grusomme skæbne.
Omkring smedjen levede Hendrich og Ellen deres familieliv. Det første barn var en søn, der blev
født et års tid efter trolovelsen og et halvt år efter vielsen. Helt efter reglerne fik han navnet
Mathias efter Hendrichs far. Året efter kommer Johanne som den eneste pige. Selvfølgelig skal hun
opkaldes efter smedens fornemme mor på godset. I 1795 kommer Anders, der således får navn efter
Ellens far og derigennem også den oprindelige svenske indvandrer på modersiden. De næste to børn
dør som spæde. I år 1800 fødes så den dreng, der fører navnet Rasmus videre fra Johannes far. Hans
fødes i 1804 og bliver den sidste i børneflokken, og her bemærker vi, at hans søn, Hans Rasmussen,
senere tømrer i Gørslev, med sit navn markerer forbindelsen tilbage til stamtavlens top til
forpagter på Egedegaard Hans Rasmussen Lange.
Hendrich fandt også en samværsform med datteren Karen, der fortsat levede sit liv i landsbyen. Da
Karen Henrichsdatter i 1802 er gudmor, benævnes hun diskret i kirkebogen "Jens Sørensens enkes
pige", men mere problematisk er forholdet ikke, end at vi blandt fadderne foruden Jens Sørensens
søn Rasmus finder smeden Henrich Mathiasen, altså Karens biologiske far.
Om smedeforretningen ved vi ikke så meget, men den har dog været stor nok til at bære en svend.
Smedesvend Marius Andersen bliver som fadder ved en dåb omtalt som Henrich Smeds karl.
På den tid var det sædvanligt blandt håndværkere, at mindst en af sønnerne gik ind i faderens
erhverv og som oftest fik sin oplæring i faget hos ham og senere overtog virksomheden. Derved
sikrede faderen samtidig sin tilværelse som aftægtsmand hos sønnen efter generationsskiftet. Sådan
har det formentlig også været planen for Henrich, hvis ældste søn, Mathias, blev uddannet som
kleinsmed. Men et eller andet er gået galt mellem dem. Det er meget lidt, vi ved om det, men der er
nogle tegn, der kan tydes sådan. Da Mathias gør pigen Maren Hansdatter gravid, bliver der på
sædvanlig vis arrangeret et ægteskab for de to, så barnet undgår betegnelsen "uægte" i kirkebogen.
Brylluppet gennemføres måneden før fødslen. Almindeligvis vil faderen optræde som forlover ved
sønnens bryllup, men ikke her. Ved denne og efterfølgende fødsler er tilsvarende hverken Henrich
eller moderen Ellen blandt fadderne. Da tiden kommer, hvor Henrich må opgive at klare håndværket og
gå på aftægt, er det ikke Mathias, men broderen Anders, der flytter ind, og som efter Henrichs død
overtager fæstemålet på huset. Anders er væver og ikke smed. Mathias er gået til bunds som
fattiglem og dør i en alder af 39 år måneden før sin far.
Arbejdet som grovsmed var meget fysisk krævende, især på den tid, hvor alt foregik manuelt. At sko
en urolig hest krævede stor styrke, når smeden under skoningen skulle holde hestens ben løftet og i
ro. Arbejdet ved ambolten var med tunge forhamre og ofte i et højt tempo for at udnytte tiden,
medens det glødende jern havde den rette temperatur. Hvornår Henrich måtte nedtrappe smedearbejdet
på grund af alder kan vi ikke vide, men da han dør den 14. februar 1831 i en alder af 74 år, har
han stadig en hel del udstyr og værktøj, der hidrører fra smedearbejdet.
Ved skiftesamlingen, der blev holdt efter Henrichs død, var alle levende og myndige arvinger til
stede i smedehuset. Enken, der som kvinde ikke havde selvstændig myndighed, deltog med sin broder
Marcus som Lavværge. Sønnerne Anders og Hans fra Åshøje var mødt, og fra Lidemark kom Rasmus.
Johanne kom fra Sædder med sin mand, husmand Lars Graulund. Skifteforvalteren, Justitsråd
Frederichsen, var mødt med sognefogeden og en gårdmand fra Åshøje som vidner og vurderingsmænd. Alt
fra værksted og husholdning af værdi blev gjort op, og vurderingsmændene nåede frem til en samlet
sum på 65 rigsdaler og 5 mark. Mor Ellen fik alles tilslutning til at sidde i uskiftet bo. Så måtte
hun se, hvad gavn hun kunne få af en ambolt og en blæsebælg og flere forhamre, men
husholdningsredskaberne har hun uden tvivl sat pris på at beholde.
Alle underskrev protokollen, og det afsløres her, at det ikke har været skolegang, smedefamilien
har brugt deres energi på. Ligesom enken og hendes lavværge underskrev sønnerne "med ført pen".
Johanne skulle ikke skrive, men hendes mand signerede på hendes vegne med sin egenhændige
underskrift.
Da fæsteren Henrich nu er død, går Gammelkøgegaard i den fortsatte velvilje med til at overdrage
fæstet til sønnen Anders, der er væver, skønt man stadig har en drøm om at knytte en ny smed til
stedet. Overtagelsen af smedehuset fremgår af et fæstebrev oprettet 1. november 1831. Afgiften for
smeden har været 6 rdl. sølv, men ved Henrichs død forhøjes den til 7 rdl. 4 skl. sølv. Jeg
antager, at Anders tidligere er flyttet ind og har påtaget sig faderens forpligtelser som fæster,
hvor forældrene fortsat har boet i huset som aftægtsfolk.
Fæsteren Anders Henrichsen skal afgive et stykke af sin have nærmest vejen, hvis Herskabet vil
opføre en bygning på 4 fag til smeden. Det sker aldrig. Tiden med selvstændig smedje i Åshøje er
slut.
HENDRICH MATHIASENS FÆSTEBREV
Gengivet fra Gammel Køgegårds protokol fra 1790
Maria N. Carlsen til Gammelkiøgegaard og Gods giør vitterligt at have Sted og Fæste ligesom jeg og
skriver Fæstebrev og bortforpagter til Smedesvend Hendrich Mathiesen af Kiøbenhavn det
Gammelkiøgegaard tilhørende og udi Tryggevelde Amt, Bieverskou Herred, Herfølge Sogn og Aashøye By
beliggende Huus nr. 2, som Johan Madsen sidst havde i Fæste, men fradøde, og hvis Enke efter egen
Begæring fraflyttede Huuset.
Hvilket Huus, med tilliggende Hauge førnævnte Hendrich Mathiesen sin Livs Tid maa nyde, bruge og i
Fæste beholde paa Vilkaar: At han holder Huusets Bygninger samt Smedien i saadan Hævd og Stand, at
de til alle Tider kan befindes i den Stand og Forfatning, som samme var efter vedhæftede Syns
Tings-Vidne refereret under Bieverskous Herreds Ret den 11te og 18de i forrige Maaned. Samt hegner
om den dertil liggende Hauge. Betaler alle nuværende eller herefter paalydende Kongelige Ordinære
og Ekstraordinære Skatter og Afgifter af sig og Familien samt førnævnte .. Huus, og det nu
tilfæstede.
Og derfor erlægges promte til et hvert Aars Mikkels Dag efter Jorde Bogen den Aarlige Huusafgift 4
dlr. 2 mrk., skriver Fiire dlr. og Toe Mark.
... For øvrigt retter Fæsteren sig efter de kongelige Loves allerunderdanigste Efterlevelse. Og
viser sømmelig Høvelighed og Lydighed mod Godsejeren og Fuldmægtig. Det forestaaende af Hendrich
Mathiesen ubrødelig at efterleve og opfylde under Indfæstningen samt Fæstecontracten og det
tilfæstede Forbrydelse tilligemed anden vilkaarlig straf.
Ved Indfæstning er til mig selv betalt 20 rdr. , skriver Tyve Rigsdalere.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Segl. Samt under Lovværgens (?) Underskrift.
Gammelkiøgegaard den 9de December 1790.
M. H. Carlsen
Som Lovværger
(2 signaturer)
Ligelydende originale Fæstebrev med vedhæftede ligelydende Syns Tings-Vidne har jeg annammet og
forbinder mig samme at efterleve og opfylde.
H.M.S
(Hendrich Mathiesen)
Til vitterlighed
A.V. Spleth (...)
(...) . Fæstebrev
For Huusmand Hendrich Mathiesen i Aashøye
Herefter følger rapporten om det foretagne syn på ejendommen.
Lucas Arff
Kongelig Majestæts virkelig Cancellie-stand, Borgemæster, Byfoged, By- og Stadstur-Skriver i Kiøge.
samt Herredsfoged til Bieverskovs Herred.
Saa og
Eggert Engel
Herreds-Skriver til benævnte Herred.
Gjøre vitterligt: At Anno 1790 Torsdagen den 11te November indløb fra Hr. Forvalter Stele paa
Gammel Kiøgegaard en skriftlig Begæring under Dags Dato om uvildige Mænds Udmeldelse fra Bieverskov
Herreds Ret, til at foretage en Syns- og Taxations-Forretning over et Huus Nr. 2 udi Aashøye,
Gammel Kiøgegaard tilhørende, der skal overleveres den agtede nye Fæster Hendrich Mathiesen.
Bemeldte Hendrich Mathiesen mødte for Retten, modtog lovlig Varsel, og fandt intet imod Udmeldelsen
at indvende. Thi udnævnede Retten efter Begæring, de 2de Taxations Mænd, Hans Madsen, Gaardmand
under Valløe Stift i Tessebølle, og Christen Nielsen, boende i Bieverskov Herreds Tinghuuse, som
have at indfinde den næstkommende Mandag den 15. Hujus (ds.) i Aashøye, og der at syne og taxere
Huset no. 2, samt derefter at involvere(?) Fæsteren Hendrich Mathiesen, i Overensstemmelse med
Forordningen af 8. Juni 1787, hvorover Mændene da forfatter en skriftlig Forretning, der de her i
Retten fremlægger næste Tingdag og derefter til endelig at bekræfte samme.
Torsdagen den 18de November 1790
For Retten mødte de 2de Taxations-Mænd Hans Madsen og Christen Nielsen, som ifølge Rettens
Udmeldelse af 11te ds. som synet og taxeret et Smede-Hus i Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods,
hvilken deres den 15de November fulgte afholdte Forretning de i (...) og efter at den af Retten var
oplæst for dem bekræftede under Ed med oprakte Fingre, saaledes som den indeholder at have fuldført
samme efter Samvittighed og deres bedste skiønnende.
I Følge Rettens udmeldelse af 11. Nov. 1790 indfandt vi os den 15. samme Maaned udi Huuset No. 2 i
Aashøye under Gammelkiøgegaard Gods for at holde en lovlig Syns- og Taxations-Forretning over
bemeldte Huus Bygninger. Vi befandt da:
1
Vaanings Huuset (beboelseshuset) at bestå af 7 Fag , 18 Alens Længde og 9 Alens Dybde eller Bredde,
bygget af 3½ Alen Stolper staaende i Dito Fond (?) samt Dito Løsholdter, Fyrre-Bjælker og
Spær-Træer samt L... og klinede Vægge med Straatag. Bygningen befindes over alt og Tag og Ryg i god
forsvarlig Stand og var indrettet: a) 1 Fag med enkelt Vindue til et Kammer, b) 3 Fag med opklinet
skillerum i midten til 2 Stuer, hvori er (...) den første 3 Fag dobbelte Vinduer og i den anden
stue 2 Fag dito dito i Bly indlagt. c) 3 Fag til Køkken med et dobbelt Fag Vinduer, desuden en
muret Skorsten og Bager-Ovn.
Over disse Værelser og Køkken er forsvarlig Bræddeloft, saa befinder og de fornødne Døre i Falset
Træ, med Tilbørlig Lukke.
2.
I Øster en Længe af 8 Fag, 23 Alens Længde og 7 Alens Bredde, indrette 3 fag til Lade, 2 Fag til Lo
og 3 Fag til Koe-Stald, og befinder Bygningen uden (...) 3½ Alens lige Stolper, halv Bøge og halv
Fyrre Løsholdtræ.
Bjælkerne var af Fyr, undtagen 2 som var af Elle-Træ. Spærreværket, ligeledes 2 Spær var af
Elle-Træ saavelsom Lægterne og de øvrige Spær af Fyr tilligemed Laden.
Taget var i god Stand, men ved Bygningen fandtes disse Mangler:
a) 2 Fyrre-Bjælker i Stedet for de 2 brøstfældige
Elle-Bjælker, hver 5 mark er 1 rd. 4 mark
b) Arbejdsløn for at indsætte dem 2 -
c) Et (...)-Træ af Fyr paa den Nordre Side ud til
Haugen, af 7 Alens Længde 4 -
d) Arbejds-Løn 1 -
8 sk
________________
Summa 2 rd. 5 mark 8 sk
Bygningen forsynet med nødvendige Døre og Lukker
3.
Et for sig selv på Gaarden? beliggende og Huuset tilhørende Smede-Værksted. bestaaende af 4 Fag, 11
Alens Længde og 8 Alens Bredde bygget af lige (...) Tømmer mod Dito Sand og dito Overtømmer med
forsvarlig Brædde-Loft og Dør til Indgangen. Paa (...) og i Værkstedet en muret Smede-Skorsten.
Væggene var klinede og Straa-Tag. Bygningen var overalt i god forsvarlig Stand.
Og som dette Huus, som foran meldt for en Bonde-Smed med Familie var i god beboelig Stand. Saa
bliver og samme overleveret Fæsteren, Smed Hendrich Mathiesen, der var fornøyet med Husets
modtagelse i ovennævnte Stand.
At denne Syns- og Taxationsforretning er givet efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning, det
ville vi til næste Ting med vor Ed bekræfte.
Aashøye den 15. Novbr. 1790
Hans Madsen Christen Nielsen
Efter Godseierens Madame Carlsen og Fæsterens Anmodning ovennævnt denne Forretning som her
undertegned.
Arff
Som (...) Som Fæster
Stele Henrich Mathiesen
med paaholden Pen
Produceret i Bieverskov Herreds Ret, Torsdagen den 18de Novbr. 1790
E. Engel
At saaledes her for Retten er passeret i efterskrevne Tingsmænds overværelse: Jørgen Andersen,
Niels Pedersen, Peder Andersen, Morten Pedersen, Ole Nielsen, Jens Nielsen, alle 6 af Herfølge, Ole
Ollufsen og Christen Olsen, begge af Skovlunds Gaardene, det stadfæstes med nævnte Hænders
Underskrift og fortrykte Signaturer